Danmarks Geologi
I Kortfattet Omkreds

Forfatter: A. Edmond Andersen

År: 1916

Forlag: H. Aschehoug & Co.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 100

UDK: 550 gl.

Væsentlig Udarbejdet paa Grundlag af N.V. Ussing: Danmarks Geologi.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 114 Forrige Næste
86 SI i kvad er ne er Udgangspunktet for Dannelsen af den egentlige Lermarsk. Den første Blomsterplante, der her ind- finder sig, er gerne Bændel tang. Den fremmer Landdannel- sen ved i Flodtiden at frembringe større Ro i Vandet, saa- ledes at Slikdelene kan bundfælde sig. I Ebbetiden fæstes disse yderligere til Bunden, til Dels ved Hjælp af Alger. Naar Slikvaden er tørlagt 3 Timer, indfinder Kvelleren sig ogsaa her, og den trives endnu bedre her end paa Sandbund, bliver højere og staar langt tættere (Fig. 62). Kvelleren er en udmærket Slikfanger. Naar Floden har trukket sig tilbage, ses Planterne overtrukne med en graa Hinde af Slik, der tørrer, skaller af og falder til Bunds inden næste I?lod. Da Bunden nu yderligere højnes ved Kvellerens Hjælp, bereder denne derved sin egen Undergang, idet den gør Bunden egnet for andre Arter, der nu træder til og danner Marskengen (Fig. 63). Naar denne lidt efter lidt har naaet en passende Højde, inddiges den for at beskytte Marsken mod det graadige Hav, der en skønne Dag igen har Lyst til at æde, hvad det har skænket, ligesom man ogsaa ved Fangedæmninger og Plantning søger at fremkalde en kunstig Landvinding. Klitter. Klitter er Sanddynger, ophobet af Vinden. Der kræves til deres Dannelse først og fremmest rigeligt Materiale af tørt Sand. Dette er i størst Mængde til Stede ved vore Kyster, særlig Vesterhavskysten, og da der tillige ofte hersker stærke Paalandsvinde, naar vore Klitter her den stærkeste Ud- vikling. Naar Sandet ved Vesterhavskysten er tøri og Paalands- vinden af passende Styrke, kan man her iagttage den første Begyndelse til Klitdannelsen. Sandet fyger af Sted for Vinden, omtrent som fygende Sne, og lægger sig i Driver, hvor der af en eller anden Grund er Læ, oftest om en Sten, en Plante eller lignende. Driverne er smalle og langstrakte i Vindretningen med svag Hældning (Fig. 64). Disse Klitspirer forsvinder i Reglen lige saa hurtigt, som de er dannet, naar Vinden forandrer Retning, men saadanne smaa Klitter kan ogsaa vokse og blive til store Klitter dels