Danmarks Geologi
I Kortfattet Omkreds
Forfatter: A. Edmond Andersen
År: 1916
Forlag: H. Aschehoug & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 100
UDK: 550 gl.
Væsentlig Udarbejdet paa Grundlag af N.V. Ussing: Danmarks Geologi.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
86
SI i kvad er ne er Udgangspunktet for Dannelsen af den
egentlige Lermarsk. Den første Blomsterplante, der her ind-
finder sig, er gerne Bændel tang. Den fremmer Landdannel-
sen ved i Flodtiden at frembringe større Ro i Vandet, saa-
ledes at Slikdelene kan bundfælde sig. I Ebbetiden fæstes
disse yderligere til Bunden, til Dels ved Hjælp af Alger.
Naar Slikvaden er tørlagt 3 Timer, indfinder Kvelleren sig
ogsaa her, og den trives endnu bedre her end paa Sandbund,
bliver højere og staar langt tættere (Fig. 62). Kvelleren er en
udmærket Slikfanger. Naar Floden har trukket sig tilbage, ses
Planterne overtrukne med en graa Hinde af Slik, der tørrer,
skaller af og falder til Bunds inden næste I?lod. Da Bunden nu
yderligere højnes ved Kvellerens Hjælp, bereder denne derved
sin egen Undergang, idet den gør Bunden egnet for andre Arter,
der nu træder til og danner Marskengen (Fig. 63). Naar
denne lidt efter lidt har naaet en passende Højde, inddiges
den for at beskytte Marsken mod det graadige Hav, der en
skønne Dag igen har Lyst til at æde, hvad det har skænket,
ligesom man ogsaa ved Fangedæmninger og Plantning søger
at fremkalde en kunstig Landvinding.
Klitter.
Klitter er Sanddynger, ophobet af Vinden. Der kræves til
deres Dannelse først og fremmest rigeligt Materiale af tørt
Sand. Dette er i størst Mængde til Stede ved vore Kyster,
særlig Vesterhavskysten, og da der tillige ofte hersker stærke
Paalandsvinde, naar vore Klitter her den stærkeste Ud-
vikling.
Naar Sandet ved Vesterhavskysten er tøri og Paalands-
vinden af passende Styrke, kan man her iagttage den
første Begyndelse til Klitdannelsen. Sandet fyger af Sted
for Vinden, omtrent som fygende Sne, og lægger sig i
Driver, hvor der af en eller anden Grund er Læ, oftest
om en Sten, en Plante eller lignende. Driverne er smalle
og langstrakte i Vindretningen med svag Hældning (Fig. 64).
Disse Klitspirer forsvinder i Reglen lige saa hurtigt, som de
er dannet, naar Vinden forandrer Retning, men saadanne
smaa Klitter kan ogsaa vokse og blive til store Klitter dels