Danmarks Geologi
I Kortfattet Omkreds
Forfatter: A. Edmond Andersen
År: 1916
Forlag: H. Aschehoug & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 100
UDK: 550 gl.
Væsentlig Udarbejdet paa Grundlag af N.V. Ussing: Danmarks Geologi.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
89
siden til Læsiden. I saa Fald kan Luvsiden endog naa at
blive lidt udhulet.
Luvsiden er betydelig fastere end Læsiden, da Vinden
blæser det løseste Sand væk fra Luvsiden og her presser Kor-
nene sammen.
Vegetationsløse Klitter kaldes Miler. Vi har nu kun faa
større af dem, alle beliggende mod Nord nær Skagen. Mest
bekendt er Ra abjerg Mile eller Stude li Mile (Fig. 66).
Reglen er imidlertid, at Klitten vokser op under en sta-
dig Kamp mellem Sandflugten og Plantevæksten. Alle
Planler kan danne Sanddriver, men skal en større Klit \okse
op ved Planternes Hjælp, maa disse være fleraarige og stadig
kunne vokse op gennem det Sand, der dækker Skuddene. De
bedste klitdannende Planter er Græsser. Særlig kan fremhæves
Hjelme, Marehalm og Strå nd kvik.
Hjelmen er den vigtigste. Den kan blive meterhøj. Dens
Tuer giver Læ, saa de dækkes af Sandet, men dette piner
den blot til stærkere Vækst, og snart naar den atter op til
Lyset. Denne Evne i Forbindelse med dens stærkt grenede
Jordstængler og lange Rødder, der binder Sandet, og det, al
Skuddene ikke dør bort om Vinteren, gør Hjelmen til den
fornemste klitdannende Plante.
Der er næppe noget, der sætter en absolut Grænse for
saadanne Klitters Højdevækst. Vore Klitter er dog i Reglen
kun 10—15 m høje, sjældent over 20 in. I andre af Europas
Lande, Nordtyskland, Frankrig, Holland, Spanien o. s. v. kan
de naa til 50 m.
Som bekendt kan Klitter vandre. Milerne er de egent-
lige Vandreklitter. De vandrer hovedsagelig ved, at Vinden
fører Sand fra Luvsiden over paa Læsiden. Raabjerg Mile er
c. 1 km lang og 600 ni bred. Højden er c. 20 in. Den er
i jævn Vandring mod Øst, c. 8 m aarlig, men da den ikke
mere næres ved nyt Sand Vest fra, vil den efterhaanden for-
mindskes i Højde og tværes ud, og vi vil faa en Seværdighed
mindre.
De almindelige Klitter vandrer ved Vindbrud (Fig. 67).
Klitrækken langs Havel ligner udefra en Miniaturbjærg-
kæde. Under stærk Storm vil den uregelmæssige Overflade
og Højde bevirke, at Vinden vil presse stærkere paa paa
nogle Steder end paa andre, og der opstaar derved talrige