Danmarks Geologi
I Kortfattet Omkreds

89 siden til Læsiden. I saa Fald kan Luvsiden endog naa at blive lidt udhulet. Luvsiden er betydelig fastere end Læsiden, da Vinden blæser det løseste Sand væk fra Luvsiden og her presser Kor- nene sammen. Vegetationsløse Klitter kaldes Miler. Vi har nu kun faa større af dem, alle beliggende mod Nord nær Skagen. Mest bekendt er Ra abjerg Mile eller Stude li Mile (Fig. 66). Reglen er imidlertid, at Klitten vokser op under en sta- dig Kamp mellem Sandflugten og Plantevæksten. Alle Planler kan danne Sanddriver, men skal en større Klit \okse op ved Planternes Hjælp, maa disse være fleraarige og stadig kunne vokse op gennem det Sand, der dækker Skuddene. De bedste klitdannende Planter er Græsser. Særlig kan fremhæves Hjelme, Marehalm og Strå nd kvik. Hjelmen er den vigtigste. Den kan blive meterhøj. Dens Tuer giver Læ, saa de dækkes af Sandet, men dette piner den blot til stærkere Vækst, og snart naar den atter op til Lyset. Denne Evne i Forbindelse med dens stærkt grenede Jordstængler og lange Rødder, der binder Sandet, og det, al Skuddene ikke dør bort om Vinteren, gør Hjelmen til den fornemste klitdannende Plante. Der er næppe noget, der sætter en absolut Grænse for saadanne Klitters Højdevækst. Vore Klitter er dog i Reglen kun 10—15 m høje, sjældent over 20 in. I andre af Europas Lande, Nordtyskland, Frankrig, Holland, Spanien o. s. v. kan de naa til 50 m. Som bekendt kan Klitter vandre. Milerne er de egent- lige Vandreklitter. De vandrer hovedsagelig ved, at Vinden fører Sand fra Luvsiden over paa Læsiden. Raabjerg Mile er c. 1 km lang og 600 ni bred. Højden er c. 20 in. Den er i jævn Vandring mod Øst, c. 8 m aarlig, men da den ikke mere næres ved nyt Sand Vest fra, vil den efterhaanden for- mindskes i Højde og tværes ud, og vi vil faa en Seværdighed mindre. De almindelige Klitter vandrer ved Vindbrud (Fig. 67). Klitrækken langs Havel ligner udefra en Miniaturbjærg- kæde. Under stærk Storm vil den uregelmæssige Overflade og Højde bevirke, at Vinden vil presse stærkere paa paa nogle Steder end paa andre, og der opstaar derved talrige