Danmarks Geologi
I Kortfattet Omkreds

92 Hvor de store Vindbrud dannes, vandrer Sandet naturlig- vis hurtigst, idet Vinden her stadig presser paa og udvider Hulningen indefter. Klittens Form kommer derved til at minde om en Parabel med Aabning mod den herskende Vindretning (Fig. 68). Den forreste Del af Parabelklitten er den stærkest- vandrende. Tilsidst omdannes Vindbruddet til en langstrakt Dal med Klitter paa Siderne. Disse Klitvolde, der strækker sig i den herskende Vinds Retning, er altsaa Rester af van- drende Klitter og kaldes Klitri ni mer. De er særlig smukt udviklet i Nordjylland. Det er navnlig ved nærmere at studere Generalstabens nøjagtige Kort i stor Maalestok, at man har kunnet se dette. Naar man er i det Indre af et større Klitterræn, ser man oftest kun Regelløshed. Saalænge Klitplanterne staar saa spredt, at man overalt ser det hvide Sand mellem dem, kaldes Klitten »hvid Klit«; men mellem de høje Græstuer er der nogenlunde gode Betin- gelser for andre Planter, og det kan da hænde, at Plante- væksten af sig selv faar Overhaand over Sandflugten, og Klit- ten kaldes da »graa Klit« (Fig. 69). Kommer man fra Ha- vet og gaar ind i Landet, ser man stadig stærkere og stær- kere Tilvoksning. Klitternes Vandring er nu forbi. Men hvis de blev overladt til sig selv, vilde Vinden snart hist snart her rive det tynde Plantedække op og igen gøre Klitterne hvide, de vilde vandre langt ind i Jylland, ødelægge dyrkede Marker og dække Huse (dette var i særlig høj Grad Tilfældet i det 16de og 17de Aarhundrede). Man har derfor maattet hjælpe Plan- terne i Kampen mod Sandet ved i stor Udstrækning at plante Hjelme (Fig. 70) og ved at føre et stadigt Tilsyn med Klitterne. Derfor er de fleste af vore Klitter i nogen Afstand Ira Havet nu »graa Klitter«. Klitterne strækker sig langs hele Jyllands Vestkyst og dækker her c. 500 km. Bæltet er c. 1 km. bredt, under- tiden smallere, men det naar sine Steder, navnlig mod Syd, en Bredde af 10 km. Klitter findes endvidere ved Kysten af det nordlige Katte- gat, paa Læsø og Anholt, paa Nordsjællands Kysl især ved Tisvilde og endelig paa Syd- og Vestkysten af Bornholm. Disse sidstnævnte Omraader udgør dog tilsammen kun knapt af det vestjyske Klitomraade.