Danmarks Geologi
I Kortfattet Omkreds
Forfatter: A. Edmond Andersen
År: 1916
Forlag: H. Aschehoug & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 100
UDK: 550 gl.
Væsentlig Udarbejdet paa Grundlag af N.V. Ussing: Danmarks Geologi.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
93
Moserne og deres Vidnesbyrd.
Moserne udgør endnu c. 1500 km af Danmarks Over-
flade, til Trods for at meget af deres tidligere Omraade ved
Afvanding er omdannet til dyrket Jord (Eng). De er al-
mindeligt udbredt over Landet, saavel paa de jævne Steder
som i de bakkede Egne, hvor de næsten altid udfylder Bunden
i Fordybningerne imellem Bakkerne. De er i Reglen smaa.
Som de største kan nævnes: store Vildmose i Vendsyssel
(50 km), lille Vildmose Sydøst for Aalborg, Knudsmose
ved Herning, den store Aamose paa Sjælland o. s. v.
I Moserne dannes Tørv, der bestaar af ufuldstændigt
iltede Planterester. Man plejer at skelne mellem Lavmoser
og Højmoser, men der er mange Overgangsformer.
De første opstaar i Søer eller langs Vandløb, hvor Vandet
er kalkholdigt. Vegetationen bestaar her overvejende af græs-
agtige Planter. Tørven bliver her en tung, askerig, fast og
sortladen Masse med daarligt bevarede Planterester (Aamosen).
Højmoserne opstaar, hvor Vandet er kalkfattigt, og Tørve-
mos er den dominerende Plante. De kan opstaa i Søer, men
oftere paa flade jævne Strækninger, hvor Grundvandet har
vanskeligt ved at komme bort. Tørvemosset dør bort for
neden, danner her Tørv og vokser videre foroven, og paa
Grund af sin overordentlig, vandopsugende Evne kan det
hæve Vandet til c. 5 m over Grundvandstanden. Mosens Midte
er højest, saa Overfladen har Form som et svagt opadhvælvet
Skjold. Tørven er let og askefattig med velbevarede Plante-
levninger. Naar Mosen har naaet en vis Højde over Om-
givelserne, bliver Overfladen for tør til, at Tørvemosset kan
trives. Der indfinder sig saa gerne Lyng og andre buskagtige
Planter.
De 2 Vildmoser er typiske Højmoser, opstaaet paa hævet
Havbund fra Stenaldertiden.
Moserne har haft stor Betydning for vort Kendskab til
Udviklingen af Landets organiske Verden og derigennem til
Klimaet i den Tid, der er gaaet, siden Indlandsisen forlod
Landet.
Ved en Række Moseundersøgelser (særlig af Skovmoserne)
fra 1841 (Steenstrup) til nu er der fremdraget talrige Rester af