Danmarks Geologi
I Kortfattet Omkreds

94 Landets fordums Plante- og Dyreverden. Efter den Rækkefølge, i hvilken Planterne er vandret ind, kan man dele Tiden i 5 Afsnit: de arktiske Planters Tid, Bævreaspens Tid, Fyrretiden, Egetiden og Bøgetiden. Fund i Skaane og Nordtyskland viser det samme. De 4 sidstnævnte Tids- afsnit udgør Alluvialtiden, det første svarer til den sidste Del af Istiden. De arktiske Plantelevninger er fundet i Dryasler i Bundlaget af mange af vore Moser. Planteverdenens Skiften fra Bævreasp til Eg svarer til et gradvis mildere Klima. At Bøgen senere delvis fortrængte Egen har derimod næppe noget med en ZJrøL-*■ Klimaforandring at gøre. Begyndelsen af Egetiden var Klimaet JHr sikkert el Par Grader varmere end nu. At V y Klimaet saa blev koldere ses deraf, at man jævnlig i Moserne finder rigelige Levninger af forskellige Planter et godt Stykke nord- --„/""W'.. ligere end vedkommende Planters nuvæ- Jlh rende Nordgrænse. For Danmarks Vedkommende drejer det sig om Fund af Hornnød (Fig. 71) (Trapa natans), der nu er helt uddød hos Fig. 71. Frugt af os. i Norge og Sverrig er lignende For- Hornnød (Trapa ° natan,) fra en Mose hold PaaVlst f«r Hassel, Eg og Fyr. ved Holte. (D. G. U.) Naar man i vore Moser ikke finder Spor af Gran, der jo har været saa al- mindelig i vor sidste Interglaciallid, er Aarsagen den, al den paa sin naturlige Vandring endnu ikke er naael til Dan- mark. Til Skandinavien indvandrede den østfra over Finland, vel omtrent samtidig med at vi fik Bøgen. I Moserne er der ogsaa fundet mange Dyrelevninger, særlig af Pattedyr: Raadyr, Kronhjort, Elsdyr, Urokse (Fig. 72) (særlig hyppig), Bi so nokse (sjælden), Vildsvin, Bæver, Ulv, Los, Bjørn, Vildkat samt Tjur og Sump- skildpadde. Levninger af Gejrfug] er endvidere fundet i Stenalderfolkenes Affaldsdynger. Det er vanskeligt med Sikkerhed at henføre Dyrefundene til bestemte Afsnit indenfor Alluvialtiden, da Skeletdelene let kan synke ned gennem bløde Tørvelag og findes i ældre Lag, og