Vort Lands Opmaaling

Ældre og nyere Opmaalinger. 9 Mldre og nyere Opmaalinger. 3 det 16de og 17bi* Aarhnndrede blev der allerede gjort flere famlende Forsøg paa at faa vort Land opmaalt. Men det blet) kun Tillob dertil. Dels savnede Maa- lingerne et videnskabeligt Grundlag, saa at der ikte ret kunde bringes nogen Methode ind i dem, dels kunde man if fe afse de nødvendige Pengemidler til slige Foretagender, og endelig formanede Datidens Teknik ikke at frembringe tilstrækkelig gode og haandterlige Manleinstrumenter. I Slutningen af forrige og i Begyndelsen nf vort Aarhnndrede lykkedes det at fremstille nogenlunde brugelige Laildskabskort over de enkelte Egne af Landet ved en Opmaaling, som udførtes under Videnskabernes Sel- skabs Ledelse i Aarene fra 1766 til 1820. Men der flæbede dog fnabnime Mangler og Ufuldkommenheder ved dette Arbejde, at det, skjsnt det i Forhold til Datidens Hjælpemidler og Methoder var et godt og solidt Arbejde, dog ikke i topografisk Henseende lunde saa varig Betydning. Om dette Videnskabernes Selskabs Kortvcerk skal bemærkes, at en enkelt Gren af Forarbejderne til det — nemlig den nf Professor Bugge ledede Trekantmaaling <Triangulation), ved hvilken der lagdes et fuldstændigt Tretantnet ud over det hele Land — vedblev at danne (^rundlaget for vore topografiske Mnalinger, længe efter nt Videnskabernes Selskabs Opmnalinq var stillet i Bero. Det hele Arbejde har sat sig et varigt Minde i det saakaldte „Generalkort over Kongeriget og Slesvig" i Mnalestokken 1:480,000. Dette Kortværk' der i 184(> blev udgivet af Generalstaben, og som efterhannden er bleven forsynet uteb ny anlagte Bejc og Jærnbaner, har i lange Tider tjent sonr Grundlag for lldarbejdelsen af Skolekort og alsteils andre lignende Kort over vort