Vort Lands Opmaaling

Forfatter: E. Prytz

År: 1893

Forlag: G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 64

UDK: 912.01

Med 5 Træsnit samt 2 Signaturtavler og 1 Kort i Stentryk.

Ved Udvalget for Folkeoplysnings Fremme.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 78 Forrige Næste
12 E. Prytz: Vort Vands Opmaaling. ikke nogen varig Betydning, oq den enefte Frugt, de satte for Offentligheden, var et Kort, som blev udgivet over Kjøbenhavns Omegn. Resten af Opmaalingerne blev liggende i Arkivet. I Aaret 1 S3< > opgav man da den lagte Plan for Opmaaliuqen, og Generalstaben fif af Frederik den (>. Ordre til „at udgive i Tryk offentlig og sukcessiv en fortløbende Række topografiske Kort over Kongeriget Dan mark og Hertugdømmet Slesvig, reduceret og tegnet efter Stabens egen Opmaaling, saaledes at disse Kort i Tiden skulle danne et sammenhængende Hele". Denne Opmaaling skulde støtte sig til Professor Bngges Trekantmaaling, udfores i Marken i Manle- stokken 1 :20,000 og udgives i Maalestokken 1 :80,000 i Blade, der tilsammen ffidbc danne et Atlas over hele Laildet. Tillige skulde Højdeforholdene, der i militær Hen seende have fan stor Betydning, nøjagtig gjengives. Efter denne Plan tog uran san med Iver fat paa Arbejdet, del- gik sin jævne Gang i Marken indtil 1842. Men i de 11 Aar, Arbejdet stod paa, lykkedes det ikke nt fan noget Atlasblnd offentlig udgivet i Trykken. I det hele taget var Opmaalingsforetagendet ikke ret tilfredsstillende. Man var nemlig efterhaanden kommen til ben Over- bevisning, at det hele Grundlag, man arbejdede paa, nem- lig Bnqges Trekantnet, ikke var tilstrækkelig nøjagtigt, og nt der klæbede adskillige Mangler og Ufuldkominenheder ved den Arbejdsmethode, som brugtes i Marken. Da nu Generalstaben allerede i 1836 havde fanet sin fyrste Til- gang af videnskabelig uddannede Officerer fra ben i 1830 oprettede militære Højskole, fnn kunde der nn lægges en systematisk Plan for Arbejdet. Det mest fremtrædende Træl i Planen var bette, at der, for at der ) hi I be finnie naas