Vort Lands Opmaaling
Forfatter: E. Prytz
År: 1893
Forlag: G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 64
UDK: 912.01
Med 5 Træsnit samt 2 Signaturtavler og 1 Kort i Stentryk.
Ved Udvalget for Folkeoplysnings Fremme.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
12
E. Prytz: Vort Vands Opmaaling.
ikke nogen varig Betydning, oq den enefte Frugt, de satte
for Offentligheden, var et Kort, som blev udgivet over
Kjøbenhavns Omegn. Resten af Opmaalingerne blev
liggende i Arkivet.
I Aaret 1 S3< > opgav man da den lagte Plan for
Opmaaliuqen, og Generalstaben fif af Frederik den (>.
Ordre til „at udgive i Tryk offentlig og sukcessiv en
fortløbende Række topografiske Kort over Kongeriget Dan
mark og Hertugdømmet Slesvig, reduceret og tegnet
efter Stabens egen Opmaaling, saaledes at disse Kort
i Tiden skulle danne et sammenhængende Hele".
Denne Opmaaling skulde støtte sig til Professor
Bngges Trekantmaaling, udfores i Marken i Manle-
stokken 1 :20,000 og udgives i Maalestokken 1 :80,000
i Blade, der tilsammen ffidbc danne et Atlas over hele
Laildet. Tillige skulde Højdeforholdene, der i militær Hen
seende have fan stor Betydning, nøjagtig gjengives. Efter
denne Plan tog uran san med Iver fat paa Arbejdet, del-
gik sin jævne Gang i Marken indtil 1842. Men i de
11 Aar, Arbejdet stod paa, lykkedes det ikke nt fan noget
Atlasblnd offentlig udgivet i Trykken. I det hele taget
var Opmaalingsforetagendet ikke ret tilfredsstillende.
Man var nemlig efterhaanden kommen til ben Over-
bevisning, at det hele Grundlag, man arbejdede paa, nem-
lig Bnqges Trekantnet, ikke var tilstrækkelig nøjagtigt, og
nt der klæbede adskillige Mangler og Ufuldkominenheder
ved den Arbejdsmethode, som brugtes i Marken. Da nu
Generalstaben allerede i 1836 havde fanet sin fyrste Til-
gang af videnskabelig uddannede Officerer fra ben i 1830
oprettede militære Højskole, fnn kunde der nn lægges en
systematisk Plan for Arbejdet. Det mest fremtrædende Træl
i Planen var bette, at der, for at der ) hi I be finnie naas