Vort Lands Opmaaling

18 G. Prytz: Vort Lands Opmaaling. hvor alle Punkter have famine Afstand og Beliggenhed for hinanden som paa Keglefladen, før den blev oprnllet eller udfoldet. Paa selve dette Kortplan kan man altsan ved nt gaa ud fra faste Plinkter, der fra Jordoverfladen ere overforte forst paa Keglesladen og dernæst paa Kortplanet, og til hvilke Maalingerne i Marken støtte sig, udføre alle Opinaa- lingerne stylkevls, uden at der kommer Gab eller Over- qribninger ved de opmanlte Stykkers Sammensætning. (St saadant sammenhængende Landskabskort over hele Landet vilde imidlertid paa Grund af den store Manlestok blive alt for stort og uhandeligt (30 Alen højt og 24 Alen bredt). Man deler det derfor ind i mindre Kortblade, saaledes som ailtydet i Fiq. 2. Og, da disse Kortblades yderkanter ere afsatte som „Rammer" paa det Papir, der udleveres til Mnaleren, og hvorpaa han indfører sine Maalinger i Marken, fan qjenflnder han let ude i Terrænet sit Ntnaleblads Grænser. De forskjellige Arbejder, ved Hjælp as hvilke denne Overførelse fra det virkelige Jordsmon til Kortplanerne Udføres, ere: Trekantmaaliugen (Triangulationen), Højde maalingen lRivellementet) og Detailmaalingen. Trekantmaalingcn. Da der ved Detailniaalingen i Marken let fan ophobe sig Fejl, der, efterhaanden som Rtaalittgeil næriicr sig lættgcre og længere fra sit Udgangspunkt, kunne løbe op til eil betydelig Sum, saa mon der ikke være nogen stor Afstand mellem de faste Punkter, hvortil Detail- maalingen støtter sig. Det er derfor nødvendigt forud at fastlægge paa Kortet et stort Ailtnl sikre Punkter, der let