Vort Lands Opmaaling

Trekantmaalingen. 25 lægges der desuden et stort Antal Støttepunkter, og her- til vælges fortrinsvis iøjnefaldende Gjenstande, som let kunne findes og gjenkjendes i Terrænet, saasom Kirker, Spir paa store Bygninger, Vejrmøller, høje Fabrikskor- stene o. l. Vi have nu set, hvorledes der over det hele Land er fastlagt Punkter i Tusendvis, hvis Plads er udregnet og nøjagtig indlagt paa Kortet, før den egentlige Opmaaling begynder. Men man er endnu ikke bleven ftonen be der- ved. For at Detnilmaalingen kan gaa rast fra Haanden, stal Mnaleren ikke være nødsaget til at spilde sin kostbare Tid med at søge Forbindelse med fjcerne eller ubekvemt liggende Punkter. Tvært imod, han maa overalt i Terræ- net, hvor han finder det hensigtsmæssigt at tage Opstil- ling med sit Maalebord, sinde faste Punkter, hvis Plads er nøje udregnet, og efter hvilke han uden Besvær kan indstille sit Bord. Al den Tid, som derved spares, kom- mer Detailmaalingeil umiddelbart til gode. Til at vdfsre dette forberedende Arbejde udsender Generalstaben 1—2 Somre, før en Egn stal opmaales, Officerer og Underofficerer, fom ved Hjælp af de tidligere nævnte Trekailtpunkter fastlægge pan Kortet en Række Bi- punkter paa bekvemme Steder, som let kunne gjenfindes af Maaleren, saasom Hjørnerne i Byskjellene, Kæmpehøje o. l. Disse Bipunkter (de saakaldte Placeringspunkter eller Punkter as 5te Orden) udlægges med en indbyrdes Af- stand af gjmnemsnitlig 2000 Al. eller i et Antal af 16 —20 paa hver Kvadratmil og mærkes i Terrænet med en kort i Jorden nedrammet Pæl (Placertngspæl). Tillige med de tidligere nævnte Trekantpunkter og de andre faste Pllnkter, hvis Plads er beregnet, indlægges de i Forvejen paa det Papir, Maaleren spænder ud over sit Bord, og paa hvilket han indtegner sine Maalinger, og man forftaar nu 2