Vort Lands Opmaaling

38 L. Prytz: Vort Lands Opmaaling. Anden Overgang over Terrænet. Maaleren tager nu Kortet af Maalebordet og spænder det fast i en Mappe, der er lettere for ham at haandtere ved Terrænets Indtegning (etter, som den kaldes, Kvoteringen). Han benytter hertil hverken Maale- borb eller Kikkert; men ved at gaa fra Punkt til Punkt skridter han sig til alle Længdemaal, som skulle indlægges paa Kortet, og tegner saaledes alle Terrængjenstande („det lineære") ind og paafsrer saintidig Signaturer for Skov, Eng, Mose, Hede osv., alt hvad der nu findes pna hans Terræn. Det største Arbejde — især i det meget bakkede Terræn — har han dog med at gjengive Højdeforholdene, hvortil han bruger Haandniveau og Stadie i Forbindelse ined Afskridtning. Skjønt de talrige Højdepunkter, som han ved fyrste Overgang har indlagt paa sit Kort, i og for sig gjengive Højdeforholdene, skal han dog give en endnu fuldstændigere og mere anskuelig Fremstilling af Terrænformerne. Dette sker ved Hjælp af sammenhørende, krumme Linier, de saakaldte Hsjdekurver, som han indtegner paa Kortet. Bed med Haandniveau og Stadie at gaa fra Kote til Kote finder han i Marken og aflægger paa sit Kort et Antal Højdepunkter, som ligge tilstrækkelig tæt ved hinanden, og som alle have famine Højde over Havet f. Ex. 230'. Naar han dernæst forener alle disse Punkter ined en fortløbende krum Linie, saa har han der- med fundet 230 Fods Kurven, d. v. s. den Linie i Ter- rænet, som skiller mellem del Terræn, der er lavere, og det Terræn, som er højere end 230'. Det forstaas let, at en saadan Linie maa bugte sig ud og ind efter Ter- rænets Form og til sidst løbe tilbage i sig selv. 3o tættere