Vort Lands Opmaaling

42 E. Prytz: Bort Lands Opmaaling. alle de Gjenstande, der have særlige Signaturer, saasoul Færgesteder, Vad, Spange, Baud- og Vejrmøller, Mile- stene, Ruiner, Borqvolde, Stendysser o. a. l. Større Vandløb, hvis enkelte Strækninger ofte have særskilte, rent stedlige Navne, faa paa Kortet et fcelles Navn, og man vælger i Reglen hertil det, som Vand- løbet har ved sit Udløb, forbi det her er mest anseligt, og Navnet derfor er videst kjendt. Dette Navn føres da op langs Vandløbet lige til dettes fjærneste Kilde. Den kritiske Gjmucmgang af Navnematerialet og Valget af Navnenes endelige Form udføres af særlig dertil uddannede Officerer. Der frenlbyder sig imidlertid her nogle Vanskeligheder, ikke saa meget ved Afgjørelsen af, hvilke Navne der skal medtages paa Kortet, som hvilken Skrivemaade der skal følges. Efter t tidligere Aar at have vaklet en Del imellem ældre og nyere Skrive- maader for Navnene har Generalstaben endelig funden en fast og praktisk Regel for Navnebehandlingen, nemlig al Navnet skal strives saaledes, at det først og fremmest er topografisk rigtigt stavet, d. v. s. at den Fremmede, der efter Kortet ndtaler et Navn, strax kan gjøre for- staaeligt for Egnens Folk, hvad han mener, og at han, naar disse nævne ham et Navn, strax kan finde det igjen paa Kortet. Fndenfor deilne Begrænsning folges der- næst den Regel, at Navnet saa vidt muligt skal være etymologisk rigtig stavet, d. v. s. henføres til sin Op- rindelse. Et lille Exempel vil belyse disse Reglers Anvendelse. Hedder en By t. Ex. Kjellerup, saa er det klart, at Lyden af dette Navn er den samme, om Byen strives Kjellerup, Kjelderup, Kjællernp, Kjcelderup, Kellerup, Kællerup o. s. fr., saa at alle disse Skrivemaader i topografisk Hen- seende er lige brugelige; man kan altf cm uden Skade for