Vort Lands Opmaaling

Navnene paa Kortet. 43 Kortets Brug blandt disse mange Skrivemaader vælge ben, som i hvert enkelt Tilfælde svarer bedst til Navnets Oprindelse. Som Vejledning til Navnebehandlingen samles af gamle Skrifter og ældre Kort de Skrivemaader, Ravnene have haft i Aarhundredernes Lob, og de sammenholdes dels indbyrdes og med den Forin, Ravnet har i vor Tid, dels med den Udtale, som Egnens Folk bruge, og som ofte stemmer særdeles godt netop med de ældgamle Skrive- rnaader. Bed at gjennemgaa vore Stednavnes Omvex- linger i Tidens Lob ses det, at det især var i det 16. Aarhundrede, at Navnene bleve fordrejede. Det synes, som om Præsterne efter Refornlationen ogsan have haft Lyst til at reformere Navnene, men at de ikke have haft syn- derligt Held med sig. Deres Kjeildskab til Oldsproget har været alt for mangelfuldt, og mange af Oldsproqets Ord vare den Gang gaaede ud as Sproget; de have saa, ofte i den Hensigt nt skaffe Mening i Navnene, ligefrem forvansket dem. Til andre Tider, navnlig i forrige Aar- hnndrede, antog Navnesorvanskningen et afgjort tysk Sving. Naar saaledes pan ældre Kort, i Kirkebøger og andre officielle Dokumenter Skovstrup skrives som Schoustrup, Novling som Neufling, Soften som Zeuthen, Brabrand som Brabant, saa vidne flige barbariske Skrivemaader om en afgjort tysk Smagsretning. Men til Held for Bevarelsen af vore gode, gamle Stednavne har Bondm med Sejghed holdt fast ved den gamle Udtale og har ladet Præst og Svrighed strive, hvad de vilde. Vil man gaa Navnene grundig efter paa General- stabskortene, saa vil man sikkert nødsages til at ind- rømme, at Staben har indlagt sig Fortjeneste ikke alene ved at bevare for Eftertiden en Række interessante Sted- navne, som vare i Færd med at forsvinde, men ogsaa