Vort Lands Opmaaling
Forfatter: E. Prytz
År: 1893
Forlag: G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 64
UDK: 912.01
Med 5 Træsnit samt 2 Signaturtavler og 1 Kort i Stentryk.
Ved Udvalget for Folkeoplysnings Fremme.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
44
E. Pryh: Vort Lands Opmaaling.
ved at iføre mange gamle danste Stednavne, der vare
blevne fortyskede eller paa anden Maade forkvaklede, deres
ceqte danske Dragt.
Baade i topografisk og sproglig Henseende have
Landets Præster, men ogsaa enkelte andre fyndige Mcend
rundt om i Landet, ydet Generalstaben en værdifuld Hjælp
ved Navnebehandlingen. Naar nemlig Maalerne om Ef-
teraaret ere komne hjem og have afleveret deres „Navne-
lister", blive, saa snart Kortets Udarbejdelse er kommen
godt i Gang, de saakaldte „Præstebreve" udsendte til
Præsterne i de Egne, som i Sommerens Lob ere blevne
opmaalte. Præstebrevet indeholder en Række almindelige
Spsrqsmaal om Navnene og er ledsaget af et fore-
løbig udarbejdet Kort (Maalebordsblade) over Pastoratets
Sogne med de Navne paa, som man agter nt optage
paa Kortet i dets endelige Form. Præsten gjsr saa, støttet
til de Oplysninger, som han tnn skaffe siq ved Herlvendelse
til Sognets Folk, sine sproglige og topografiske Bemærk-
ninger , som ofte indeholde værdifulde Oplysninger og
Berigtigelser, og Staben faar derved tillige en Slags
Garanti for, at de Navne, Kortet indeholder, faa den
rette Form; men som Fslge af disse Berigtigelser kan
det ske, at mkelte Navne strives anderledes paa de senere
Udgivne Kort end paa Manlebordsbladene.
Skjont Generalstabens Behandling af vort Lands
Stednavne saaledcs udsyres efter snilde og praktiske Regler,
har den dog mødt ikke faa Indvendinger, som imidlertid
ved nærmere Eftersyn og Overvejelser stadig vise sig
Ugrundede. Vel er det saa, at Generalstaben i den korte
Tid, Professor N. M. Petersen var dens sprogkyndige
Raadgiver i Navnebehandlingen, imhertibeit gik for vidt i
Retning nf at' drage de gamle Skrivemander frem. Men
gaar man de sjællandske Stednavne efter, som N. M.