Vort Lands Opmaaling

Vedligeholdelsen nf Generalstabens Kortværker. 51 andet Lands Kortværker. Ganr man t. Ex. i Tyskland eller i Belgien — hvad Forfatteren af denne Afhandling selv har gjort — ud i Marken ined det tyske eller det belgiske Generalstabskort i Haanden og foretager et lidet Eftersyn af dem, saa finder inan vel, at Kortet i ftørre Træk er rigtigt. Ser man imidlertid lidt nøjere til, saa opdager man en Mængde Afvigelser fra Virkeligheden, saa- som o.t Gaardene ikke ligge helt rigtigt for hinanden, at Vejene ikke have en rigtig Figur, nt Skov- og Mosekanter cre rundede for meget af, nt der paa eet Sted er medtaget smaa Eng- og Skovpartier, paa et nitbet Sted ikke, at smaa Bakkepartier er Sted evc viste ved Kurverne, et andet Sted ikke: Kortet er altsaa ikke en nøjagtig Gjengi- velse af Terrænet, men snarere en løs Skitse, der vrim- ler af en Mænge vilkaarlige Smaaafvigelser fra Virke- ligheden. Saaledes cre de danske Genernlstabskort ikke. Selv be, der ere opmaalte t Aarene lige efter 1842, ere saa nøjagtige, at man endnu den Dag i Dag kan bruge dem med saadamle Tilføjelser og Berigtigelser, fom altid for ældre Korts Vedkommende ere nødvendige. Men en Følge af vor Opmaalings Nøjagtighed er den, at vore Kort, netop fordi de ere saa nøjagtige, af og til med visse Aars Mellemrum maa eftergans og fUldstændig- gjsres i Marken, hvilket er langt mindre nødvendigt ved Kort, der kun give Terrcengjenstandene omtrentlig. Det, der nodveudiggjor Revisionen, er den Række Smaa- forandringer, som Terrcengienstandme i Tidens Lob under- qaa, saasom at Bygninger, Veje, Haver, Hegn, Grøfter o. n. l. forandres, at udyrkede Arealer tages Under Plov, og Jordarbejder as forskjellig Art udfores. Btan har da ogsaa allerede i nogle Aar anvendt en Del Maalere til at eftergna ældre Opmanlinger, hvilket