Vort Lands Opmaaling

54 E. Prytz: Nort Lands Opmaaling. lidt fortrolig med Maalebordsbladet, vil da med det samme have vundet Kjendskab til de andre Kort. Betragte vi nu først Navnene paa Kortet, finde vi nogle storstilede, nubre mere smaastilede, nogle med opret- staaende, andre ineb skraatstillede Bogstaver. Ved første Djekast kunde man tro, at dette var gjort saaledes for at fremkalde en for Øjet behagelig Afvexling, der giør det lettere og mindre trættende at læse paa Kortet og at finde sig til rette derpaa. Skjsnt denne Virkning er opnaaet, har den dog ikke været Hovedformaalet for Kortftriftens forskjellige Form og Størrelse. Der er et vist System i ben, som indesluttet en Mængde Op- lysninger, hvortil Nøglen findes i Fig. 6 og Fig. 7. Tager man den deri indeholdte Skriftsorklaring til Hjælp, kan man paa Kortet alene ved Skriften skjelne en Kirke- landsby fra erl Landsby uden Kirke; man finder end videre i Kirkelandsbyens eller (hvor der ingen Landsby findes ved Kirken) i Kirkens Navn tillige Navnet paa selve Sognet, hvortil Kirken horer; man skjelner større og mindre Gaarde fra hinanden, idet, som Fig. 6 udviser, Skriftsstsrrelsen angiver, om Gaarden har over 60 Tdr. Hartkorn, mellem 40 og 60, mellem 20 og 40 eller under 20 Tdr. Hartkorn. Man fait tillige, som en Sammenligning mellem Fig. 6 og Flg. 7 viser, af Skrift- arten stjelne, om Navnet horer til et Areal, — og Bog- stavstsrrelsen gjengiver da omtrentlig Arealets Størrelse — til en Samling Bygninger eller en anden mindre Terrængjenstand. Gaa vi derefter over til Signaturerne (Kort- tegtieiie), saa finde vi paa Kortet i 1:20,000 alle Byg- ninger gjengivne i deres rette Størrelse og Form; vi finde særlige Tegn for Vejr- og Vandmøller, for Kæmpe- høje, Broer, Spange, Bad, Sluser, Rniner og Sten-