Landsudstillingen 1909 i Aarhus

H. CNfllSTOFFERSEN, ih* — udstiller — alt af dans Fabrikat Halmpresser Tærskemaskiner Petroleiimsmotorer Petroleumslokomobiler Staksættere Radsaamaskiner Radrensere Agerkaalsprøjter ... Landsudstillingen 1909, urin. A. Muchitsch, Grundlagt 1858, Vestergade 7, Aarhus Pelsvarer Hatte. Kasketter. Straahatte Jens Grouleff, Blikkenslager og Metaltrykker, aut. Gas- og Vandmester. Mejlgade Nr. 26, Aarhus. Leverandør til De danske Statsbaner og Det forenede Dampskibsselskab. Guldmedaille for de bedste PENGESKABE. eter Sørensen. Alle Box-Installationer forsynes med Aaes Laas. »Pengeskabe«. København (Telefon Nr. 223. * J. C. Dyhr’s # _J Befordringsforretning, Graven 10. Elegante Køretøjer, Tdf. Nr. 4. 0 Turist og Drosche. - Automobiler anbefales til kortere I og længere Udflugter. I FOTOGRAFI-APPARATER i stort Udvalg til alle Priser. Alt Tilbehør til Fotografi. Budtz Mullers Eftfl. 29, Bredgade 29. — Filial: Klostergade 6, Aarhus. København. De skulde prøve Lagermans Vaskepulver med Violduft. Orgelbygger A. C. Zachariasen. Se Udstillings-Orgelet i Solennitetssalen. Fabrik: Paulsgade 44. Tlf. 1629. Privat: Hans Brogesgade 21 \ MedovaLl Kpr raKr' Thft Ku" ?,Kr- P1 • 1 (L O H ifi Mw8 Si Pr- Medova The- & Smør-Go., København. FRA danske Sletters Sol og Vinterslud, fra Arnens lune Krog og lyse Kvinde de stærkeste har stedse higet ud, ny Spor at bryde, og ny Jord at vinde. Hver modig Mand den Længsel fordum drev fra Fredens Plov i Kampens Staal og Plade; Udlængslens stolte Vikingsaga skrev sin Trang og Trods og Kløgt i Klios Blade. Den Længsel fyldte Drageskibets Sejl og brød med Brus fra Vesterhavets Vande; og end den stryger —lige strid og stejl — med Saltvandsstænket fra de friske Strande. At lyde den er Danskens Lyst og Lov, og Arv fra Mænd i Oldtids Høvdinglejre, som lokker ud fra Brinkens Bøgeskov mod nye Lande og mod nye Sejre. CIGAR- & TOBAKSFABRIKEN Grundl. 1888. f 20 „DANMARK« T5e^on NIELS HEMMINGSENSGADE 20, KØBENHAVN. i Landet for direkte Salg til For- & Notto 1.36 " *** Melange. "* do. ..... * do. ...... , , Netto 1.36 1.02 Nicotinfri _ „ Normal-Tobak i.oo 0.80 Netto 0 68 0.54 + Toldforhøjelse, 18 Øre pr. Pd. Forlang Priskurant. TU Provinserne mod Efterkrav. --------------------- Største Fabrik brugere til Fabrikspriser. Forhandlings- rabatten paa Røgtobak 32 °/o tilfalder Køberen. 5 »/o Rabat paa 500 Cigarer. 10 % Rabat paa 1000 Cigarer. ODOR Haandrullet Brasil Cigar 6 Kr. 50 Bre pr. 100 Stk. Formrulfet 5 Kr. pr. 100 Stk. & 444 Vore anerkendte Røgtobakker anbefales Danmarks Abc Melange 2.00 1.50 1.06 " " 1.02 0.68 - 2.00 - 1.50 1.00 0.68 B Bring I Send I Og jeg afhenter paa Forlangende Deres Garderobe. Jens Andersens Garderobefarveri og kemiske Tøjrensningsanstalt, Aarhus. Forretningstelefoner: 2430 og 2243. Hovedtelefon: 723. Terrazzo-&Mosaikforretning Gasborde. — Trapper. Marcus Thomsen, — Aarhus. — „Greenhorns'^Erindringer. Af en Aarhus-Amerikaner. Singer Co Bemærk vor Udstilling i Landsudstillingens Elektricitetshal H. C. Lunge & Søn, Sorø. Jernstøberi & Maskinfabrik. Specialitet. Landbrugsmaskiner. Tærdigrensende Tærskeværker, Bredtærskemaskiner, Hestegange Hakkelsemaskiner, Tromler, Høriver samt alle andre til Landbruget hørende Redskaber og Maskiner. Forlang vort illust Katalog Se vor store Udstilling i Landbrugets Maskinhal. 4. Juli i Ilarbue. Kantate ved den dansk-amerikanske Nu lindrer i Sol mod den sejlende Sky Tag og Taarne og Tempeltinder; Vidderne kædes af By ved By, der Storhavets Kyster forbinder. Tæmmet er Faldenes tordnende Strømme, tøjlet den vilde Natur, Daad er nu alle de Nybyggerdrømme, og Kampens Ørne i Bur. Men Røgen fra Arbejdets Esser opstiger mod Sky fra det sløjfede Fort: Vundet er Vestlandets vidtstrakte Riger — Landet er vort! Fest, Thi tynger Samfundslænken: Slæng den bort, flyv ud, hvor Kampen hver en Sene spænder! De snævre Baand kan snære, stramt og haardt, selv om de bandtes lindt af bløde Hænder. — De fleste fandt vel Barndomshjemmet bedst med Hegnets Ly og Havens Fuglekvidder: Udlængslens Drift gaar end mod Vest — mod Vest, hvor Stormen stilnes paa de store Vidder. STÆVN bag Stævn mod Vesten vendtes, der, hvor Frihedsbavnen tændtes, Sønners ranke Viljer vandt Lod i Land, som Fædre fandt. Men hvor Sol staar op af Vandet, ønsker Hjertet sig et andet Hjem med Skov og Gyldenvænge, Blomsterenge, Høj og Hede, Klint og Klit: Fædrelandet — dit og mit. Spekulations ■ Ejendom til Salg. 10 Tdr. Land med Villabygning og stor Frugthave. Beliggende i Aarhus med glimrende Udsigt over Skov og Bugt. Kan bebygges straks. GodeVilkaar for en kontant Køber. Henvendelse til Slotsmaterialhandelen, Hans Brogesgade 14, Aarhus. Den 4. August 1892 landede jeg i Ho- boken efter en ret stormfuld og kold Overfart med gamle »Thingvalla«, den prægtige Kaptajn Laub, og da vi fandt New York smeltende under en regulær »Sizzard« paa c. 100 Grader Fahrenheit, var min første Gang op gennem »Pieren« til det nærmeste bar-room, hvor mit før- ste Indkøb i U. S. A. var en vældig »Skonnert« Lager. Næh, hvor den smag- te! Og det uagtet Øllet var fra det elen- dige New York Bryggeri »The Lion«. En Ølsort, jeg senere lærte at foragte, men dog i »hard times« ofte vendte tilbage til, eftersom »Løve-Skonnerterne« altid var dobbelt saa store som Øllet fra de anstændige Bryggerier i Byen, for ikke at tale om de ekstrafine Mærker »An- håuser-Bush« eller »Pabsts«, ægte Mil- waukee beer. Halvfuld af den mægtige 2 Haands Skonnert blev man, og jeg saa derfor straks hele Situationen i det mest rosenrøde Skær, og tog saa over til New York med Færgen. Undervejs blev jeg forresten ikke saa lidt forskrækket, da en Irishman strøg en af de stærkt knitrende amerikanske Tændstikker af paa Rælingen bag min Ryg. Saadan et Spektakel lavede den. Ovre i New York styrede jeg straks mine Skridt mod »The World«s Bygning i »Newspaper Row«, undervejs hilst af mangt et Grin og »Greenhorn« til min høje Silkehat og Sommeroverfrakke og Spaserestok. I »World«s Forhal traf jeg Redaktør P. C. fra Filadelfia, ved hvis Blad »The Scandinavien Voice« jeg var lovet An- sættelse. »Hvad! Du her?« sagde jeg. »Ja, »The Voice« er »bursted«. Der kom kun 3 Numre. Nr. 1 var republi- kansk, Nr. 2 demokratisk og Nr. 3 Af- holdsblad. Saa var der ikke flere Par- tier at plukke (1892 var et Valgaar), og saa gik den ikke længere. Nu gaar jeg til Chikago. Vil Du med?« »Hvad skal Du lave der?« »Aner det ikke . Men finder vel paa noget.« »Nej Tak, jeg tror ikke, jeg vil med. Hvor er Journalist B.?« »I »Fila«. Han har en »job« som »painter«. »Maler?« »Ja vel. Det gaar helt godt.« »Saa tager jeg til Filadelfia og for- søger mig ogsaa som Maler.« »All right. Good luck«, og saa gik P. C. til Chikago og jeg til Filadelfia. Med 7 Dollars 37 Cents paa Lommen. Jeg traf ogsaa min Ven B., der boede i en af de smukke smaa Sidegader ved Chestnut Street hos et Par Kvækerpiger, der hele Dagen gik omkring i en aabenststaaende Natkjole og »nothing else«. Men det var ogsaa en gloende Varme. Desværre var B. »out of work and out of money«, saa vi maatte straks til at se os om efter Arbejde. Vi fandt det næste Dag, men det var ved »brick-cleaning« set vældig- opreklameret i Filadelfiabla- dene som det eneste Sted, hvor der i det hele taget var værd i bo i Verden. Nem- lig i Lincoln. Jeg spejdede efter Lincoln, men det varede forholdsvis længe, inden jeg opdagede, at vi marscherede tværs over Byen! Hele Byen Lincoln be- stod nemlig af siger og skriver 1 (et) Hus, der naturligvis var Kontor for en Real Erstate Agent. Men paa »Gadehjør- nerne« var der Pæle med Gadenavne: Lincoln Street, Main St., Washington St osv. Et Sted fandtes »Market Place«, »First Congregational Church« og mange flere »Pragtbygninger«, men kun i Fan- tasien! Det var en storartet By i 1892. Men jeg gad se den nu. Maaske er alle de smukke og store Planer nu forlængst blevet til Virkelighed. Naa, vi kom snart over Lincoln, og videre gik det ind i Landet forbi mægtige Tomatmarker, som vi styrtede os over og aad de dejlige dybrøde Frugter, saa Saften flød os ud af Mundvigene. Men snart begyndte Markernes Vellugt at vige Pladsen for en gennemtrængende skarp Lugt, akkurat som af grøn Alpe- ost. B. blev mistænksom »Du, det er Fanden ikke nogen Terra- kottafabrik, vi skal til«, sagde han. »Jeg aner det værste!« Og snart blev Anelsen sørgelig Vished. Det var en Gødningsfabrik, vi var slæbt ud til! Skummel og fæl laa den der i det ret øde Landskab op til en lille Flod, og fra den udstrømmede en Stank, som jeg vil mindes til min Dødsdag, og som jeg endnu bogstavelig talt kan lugte, naar jeg kommer til at tænke derpaa. Den var jo ikke saa hyggelig, og B. og jeg var klar over, at her blev vi ikke længe. Vi blev ellers modtaget ganske godt at »the boss«, B. og jeg. Vi var de eneste af Banden, som kunde lidt Engelsk, og I han lovede os, at vi skulde hver faa en »Gang Dagos« (d. v. s. et Hold Italienere) at kommandere, naar vi var kommen ind i Arbejdets Gang. Vi gik saa en Tur gen- nem Møllen, hvor nogle frygteligt ud- seende Individer, kun iført en Gødnings- sæk med Huller til Hoved og Arme, gik og asede med Møget. Og Luften var tæt og tyk af det pulveriserede Møg. Vort Arbejde skulde foreløbig bestaa i | at køre »Raastoffet« til Kunstgødningen fra nogle Pramme, der laa i Floden bag Møllen, op til denne. Og Raastoffet be- stod i raadne Krabber, Muslinger og Snegle o. 1., skrabt sammen paa Floridas j og andre sydlige Kyster. Stanken her var endnu værre end inde | i Møllen, og vi var lige ved at falde om af I Aandenød. At vi ikke vilde blive her, var vi klar over. Lønnen var 9 Dollars om Ugen, men saa skulde vi betale 5 Dollars for Kost og Logi i Fabrikens »boarding- | house«. Kosten var harsk Flæsk og Majs- grød Ugen igennem, og Logiet nogle Qød- uingssække levende af Lus og Væggetøj« Sultne som vi var aad vi et Maaltid harsk Flæsk sammen med vore »Kamme- rater«, men da det var gjort, tog vi vort gode Tøj, som vi medførte i to halvfulde MOD Stillehavskysten gik Folkenes Tog Fod for Fod gennem Kamp og Farer; Trækfuglhæren fra Danmark drog i Flok med de forreste Skarer. Bering drog ud med sit dristige Følge dybt ind i Farernes Favn, til den larmende Ishavsbølge sit lysende danske Navn. Og Dansk lød i Raabet fra Friskarens Rækker ved Yorktown og ved Bunker Hill: Aldrig vi Vaaben for Uretten strækker — Frihed vi vil! Længslen løfted’ til den tynged; der hvor Vuggen grønklædt gynged gaar de bedste Tanker frem: Længslen ud blev Længslen hjem. Trods de mange tusind Mile, der, kun der, faar Tanken Hvile; Hjemmets Dør blev aldrig lukket, aldrig slukket Hjemmets Lys, hvis Blus vi saa’: højt at stile, vidt at naa. SAA ser jeg dig atter, mit Fædreneland, din vuggende Vove, din stigende Strand, de hilsende Hytter bag løvtunge Træ’r — mit Længselsrige saa nær, saa nær med Hjemmets stilsomme Stuer! Skyggende Skove og skinnende Klit, Marken og Vænget — alt er jo mit, den hvælvede Himmel, det bølgende Hav. — I Hjertet forstummer de higende Krav, og tændt er de varmende Luer. Alt, hvad jeg gemte af Længsler og Drømme, lores nu hjem paa de bærende Strømme; Sorger og Glæder i aarelang Kæde, alt, hvad derude jeg tabte og fandt, alt, hvad jeg savned, og alt, hvad jeg vandt, glemmes i Gensynets Glæde. De straatækte Gaarde, de teglhængte Tage og Flaget, som vinker: Velkommen tilbage! Himmel og Jord, som min Længsel har kaldt, kunde jeg favne det alt! Det stiger som Bøn fra et takkefyldt Sind, det tindrer som Dug i mit Blik, paa min Kind; en Fryd, som om Moder selv tog mig i Favn, naar Læben hvisker det lyse Navn af Landet, hvorefter jeg længes. Skinnende Sol over Skov og Vang, Dannebrogsflaget fra Mast og Stang, de kvidrende Fugle og Blomsternes Duft med Sundets og Skovens lægende Luft — det er, som mit Bryst skulde sprænges. Land, som blandt Lande til Dronning blev kaaret, selv, som din Søn, cr jeg kongelig baaret! Du, mod hvis Favntag min Sjæl har higet, fylder med Stolthed min hele Hu, som gav du mig, Danmark, i dette Nu Prinsessen og hele Riget! Ja, havde jeg Æren og Magten at dele, saa gerne jeg gav dig, o Moder, det hele, og alle de rødeste Roser, jeg brød, lagde jeg ned i dit Skød. fra en nedbrændt Fabrik, og da vi op- dagede, at vi ved ihærdigt Arbejde kun kunde tjene c. 20 Cents hver om Dagen, opgav vi det. Saa »loafede« vi i nogle Dage, fiskede lidt fra »the piers« i Floden uden at fange noget, og fik saa endelig anvist Arbejde gennem et dansk Fæstekontor paa Chestnut-Street. Fæstemanden sagde, at ‘ Pladsen var paa en Terrakottafabrik et Stykke »down river«, og da B. havde ar- bejdet nogle Uger paa »den gamle Ter- rakottafabrik« i Forth Amboy, var det jo netop noget for os. Sammen med en uhyggelig Bande Un- garer, Polakker og Italienere, der ogsaa skulde arbejde paa Fabriken, blev vi drevne af Sted gennem Chestnut og Mar- ket Street ned til Floden, hvor vi førtes ombord paa en stor Damper, og saa gik det ned ad Delaware river, indtil vi nogle miles nede lagde til ved Lincoln Park paa Staten Island, et yndet Udflugtssted for Filadelfianerne. Vi blev straks troppet op sammen med det øvrige Banditkor, og saa marscherede vi ind i Landet. Snart kom vi til en »By«, som jeg havde Vadsække, puttede det hele i een Vad- sæk og fyldte den anden med Æbler og Pærer i en Frugthave tæt ved Fabriken. Og saa sagde vi Farvel og Tak. »Bossen« var rasende. Han svor og bandede, at vi skulde i det mindste ar- bejde en Uge, inden vi maatte rejse, for at afbetale Provisionen til Fæstemanden, Rejsen og Maden, vi havde spist. Men vi grinede ad ham, og da han kom nærmere, tog B. en Gærdestav og truede med al slaa Hovedet ned i Maven paa ham. Saa lod han os gaa. Men gal var han. Kam- meraterne grinede ad det hele, og det gjorde vi med. Og saa drog vi tilbage til Filadelfia, hvor vi i 3 Dage levede højt paa de stjaalne >Ebler, glade over, at vi var undsluppet Møg-Møllens Rædsler. Der kom for Resten Tider, da jeg længtes tilbage til samme foragtede Mølle og dens harske Flæsk, som den rige Mand i Helvede efter Abrahams Skød. Men det er nu en anden Historie, som Kipling siger, og dette her skulde kun være et kort Omrids af min første »Greenhorns«-Erindringer i U. S. A. Ben. Søcrøliut for Wanbag og Saa kæmped’ i Flok under Lincoln og Grant Landsoldaten fra Bælt og Sunde. Kampen vundet, han Vidderne bandt med bølgende Marker og Lunde. Prærien brødes med Plov og med Spade, Urskov for Økserne faldt; paa Bjærget og Sletten, i Mark og Gade kendtes hans Tag, hvor det gjaldt: I Bod og i Værksted, i Lærdommens Tempel og trindt i de tusinde Hjem — Livet af Kunsten fik Skønhedens Stempel, hvor ban drog frem. Og om sent vi Sejlet hejser, hjemad gaar de sidste Rejser; højt bag Hav, hvor Bøgen gror, kalder os vor Fædrejord. Hvor vi hørte Sønnenavnet og vor Længselshu er havnet, dukker Danmark op af Taagen, tyst som Maagen, lyst som Mindets Klokkeklemt — altid savnet, aldrig glemt. FLYV højt vort gamle Flag med Festens Hjemlandsfarver :|: paa Frænders Frihedsdag. For Længslens Søn i fremmed Havn din Fold er Moderfavnen, :|: et Kærtegn er dit Navn. :|; Selv om Fortidens Bro blev med Skibene brændt, har du Fremtidens Tro, er der tusind Stjerner tændt; med Haabets Farver stærke de straaler i vort Stjerrfemærke: Flyv med Flaget fra Himlen sendt) Hil dig, du frie danske Strand! Vort Flag, vort Folk, vort Landf B — SBIanbet 5Eoø. nnfomnier: S t) f r a: B 12,40 Nat, H 4,33 ftm., H 4,51 ^m., B 7,38 ftm., H 8,16 fttn., B 10,59 ftm., B 4,01 ©tn., E 5,32 E 5,39 P 6,32 E 8,54 @nt., P 10,46 (1). N o rb f r æt B 7,55 gm., E 8,06 ftm., P 10,51 ft tn., E 11,47 ftm., B 12,35 @tn., B 4,25 B 8,34 ®m., P 10,22 @m., H 10,36 H 10,56 @m., E 11,15 ®m. Dbberbflnen: B 7,47 ftm., P 10,20 gm., B 2,20 @m., P 5,15 B 7,45 ®m., B 10,06 ®m., ©renaabanen (Øft&aneflaarben): P 7,46 ftm., P 11,32 gm., B 3,54 B 7,43 @m., P 9,53 ®m. ^attintelfianen (^amntcIBanefloarbenh B 7,50 8m., B 10,30 ftm., B 4,15 P 10,05 E — ©tøpreStoø II — gitog. P — gJerfontoø. (1) StoQet inbflaar HI ©tæften II (2) Xøget afgetar fra —- StaltiniborgtJamueren an f o nt nt e r 4,10 Sirefte Samper fra anfommer 6 a 6,30 3J?orflen. £03 afqnar: N o v b p a a: H 4.44 H 5,03 gm., P 5,16 P 8,26 gtn., B 11/20 B 4,26 E 5,40 ®m, E 5,47 ®m., P 6,42 E 9,05 P 11,16 ®m. (til Kanberå). (2) gtjbpaa: B 4,53 ftm., E 8,17 ftm., B 8,35 (til ©orfeng), P 11,01 ftm., H 1] 49 ' E 12,00 TOb., B 12,52 B 4,51 @m’, B 8,15 ®m., H 10,51 H 11,09 E 11,28 ®m., P 12,01 'hl Sfanberb.). (2). Obberbanen: B 6,25 ftm., B 9,10 P 12,38 B 3,30 ®m., $ 6,35 ®m., B 10,16 ©renaabanen (Øft&aneflaarben): P 5,34 ftm., P 8,55 ftm., B 11,40 gnt„ B 3,10 ®m., P 7,03 ®m., P 11,40 (til Styomgaarb). $amtneI6anen (ftammelbanenaarben): B 5,37 gm., B 9,05 gm., B 2,20 ®m, P 7,00 ®m. t (Søni>er»31He. । Sfanbfer itte fceb — / $oøei>6aneflaart>en. ftrtlitnbburnbrttitycren a f fl a a r 12,10 Samper til Støb en bæ tut a f fl a a r 11‘A 2lften. cv s ~ S^mfen. 5 9?ei)afttonen: S. SBellinfl SJtielfen, fibftn. Slnffcarljabenbe