Landsudstillingen 1909 i Aarhus

N. Larsens Vognfabriker, KØBENHAVN fabrik Smallegade 52, Tlf. 5811, Udsalg Bredgade 20. Tlf. 1594. Køretøjer og Specialiteter: Tærskemaskiner, Kultivatorer, Radrensere etc. Liqueu, Cointreau triplets e c Automobiler^ fabriken „Godthaab‘\^ Ringsted. „D. C. L.« Liqueur Whisky Sole Proprietors Company EDINBURGH King George IV Liqueur Whisky Hvid Etikette: Kr. 3,oo pr. Bouteille. JENSEN & SARDEMANN INGBNIØRKONSULBNTBR. Elektricitets-. Ccntralopvarmnings-, Vandværks- og Kloakeringsanlær. Tlf. 443. AARHUS. Tlf. 443. SALONEN Hver Aften, Lørdag undtagen, synger Skuespillerinde Frk. Olga Svend- sen og Operasanger Christopher- sen. Akkompagnement: Mak warts Orkester. livs-, Kapital- og Øømeforsikringer uden Lægeunders. Hovedkontor Gml. Torv 10-12 København. Agenter overalt i Danmark. har 1) det største Billedstof 2) det størstø Tekstindhold 3) Farvetryk som Udlandets bedste 4) 9 Blade forenede i et og 5) derfor noget for ethvert Familiemedlem. Koster 6) 1O Øre pr. Uge, 1 Kr. 25 Øra pr. Kvartal. Er 7) det bedste illustrerede Ugeblad » 8) det anbefales derfor af sine over Abonnent Illustreret (Allers) Journal Wolff & Arve- Conserves Leverpostej Fiskeboller Drak De (4 „ Morgen-Cacao“ - 1/i Pd. 40 Øre (Etiket: Kbhvn.a Raadhus), istedetfor Kaffe, vilde Da ikke blive nervøs. Forlang original Pakning1 overalt. Hovedopl.: Trojel & Meyer, København. „Skansen". Restaurationen anbefales. Fineste Udsigt over Udstillingen og over Bugten. Stor Koncerthver 4-6 Aaben til Kl. 1. Dinér fra Kl. 2—4 å 1 Kr. 50 Øre og fra Kl. 2—7V2 å 2 Kr. 50 Øre. Ærbødigst Tlf. 2648. Clir. Jørgensen. Badehotellet „Riis Skov“. Iste Kl.s Restaurant. Telefon 1766. Telefon 1766. Ch. A. Ehlers. NB. Dampbaad fra Nordre Mole hver Time. Marcussen & Albrektsen. Vor Udstilling Nr. 437. Telefon Holmbladsgade 9, København S. Stearinlys JTeoRefysJ^anchetlys-fllteptys •Stearin og Pupo fin Julelys -Cydetys • Britonnialys-Solaplys-Voxlys. Brev-Pafca4>q Flaskelak. . Dr. Max Henius. som indledede med en Tak til Udstillingens Præsident, Borgmester Drechsel, for hans smukke Vel- komstord,, og til Udstillingskomiteen for den Velvilje, den havde vist Stævnet, Bedre Ramme om dette end den smukke, gæstfri Aarhus By og dens herlige Udstilling kunde ikke tænkes. Denne dansk-amerikanske Dag skulde forme sig som en Hilsen og Hyldest til Danmark, ikke blot fra de Dansk-Amerikanere, der hav- de kunnet komme til Stævnet, men fra de Tusinder derovre, som var nærværende i Tanken. Den var kun et naturligt Udtryk for Følelser og Længsler, der altid havde besjælet Dansk - Amerikanerne, og derfor skulde Dagen være en almindelig Fest for alle Dansk Amerikanere. Taleren paapegede de vægtigste Grunde, hvorfor Dansk - Amerika- nerne saa ofte var bleven miskendt eller misforstaaet hjemme i Dan- mark. De var hyppigt bleven be- dømt efter uheldige Figurer, der hverken var Typer paa Danske eller paa Amerikanere. Hjemme, som overalt i Europa, var man tilbøjelig til at overdrive alt, hvad der var amerikansk; Pressen havde vel nogen Skyld for dette Misforhold, men i øvrigt saa Taleren heri en gennemgaaende Mangel paa For- staaelse af Amerika og det mægtige Fremskridt, som udvandrede Euro- pæere havde faaet Lejlighed til at skabe i dette store, frie Land. Formaalet for denne Dag skulde derfor være at fremme en inder- ligere F orbindelse og bedre Forstaaelse mellem det gamle Føde- land og dets udvandrede Sønner, idet man vilde søge at give et sandt Billede af deres Liv og Færden der- ovre. Stille og roligt kæmpede disse Hundredtusinde Dansk-Amerikanere deres haarde Kamp for Tilværelsen; den havde gjort dem til en vigtig og anerkendt Faktor i det amerikanske Samfund, men deres Kærlighed til Fødelandet var ikke blevet mindre. De havde gennem deres Liv og Ar- bejde søgt og opnaaet at hæve Dan- marks Anseelse i det Fremmede. Dansk-Amerikanerne glemte al- drig, hvad de skyldte deres Føde- land, — Minderne, der gav de- les Liv Indhold, — den Oplys- ning og Kultur, de havde mod- taget hjemme, der havde lettet dem Kampen og Livet i Amerika og givet dem et Forspring fer de fleste andre Nationer i de Forenede Sta- ter; og derfor var de stolte over at være født Danske. Det var sikkert første Gang i Hi- storien, at udvandrede Europæere fejrede deres nye Fædrelands Na- tionaldag i det Land, hvor deres Vugge stod, og Taleren saa heri et smukt Bevis paa, at der var begyndt at vaagne en bedre Forstaaelse af Danmarks og Dansk-Amerikanernes fælles Interesser og Tilknytnings- punkter. Grev Moltke om »Amerikanere set fra et dansk Synspunkt«. Grev Moltke udviklede Grundaar- sagerne til, at de Forenede Stater var blevet til et paa mange Omraa- der fremragende Land, nemlig i i ørste Linie, at det var udvalgte F o 1 k, der grundlagde de første Ko- lonier, og ikke Æ v e n t y r e r e, som Amerika ej heller den Dag i Dag havde Brug for. Den Kultur og de Egenskaber, med hvilke disse Mænd var udru- stede fra Moderlandet (England) parret med den rige Udvikling der foregik med dem under Kampen for Tilværelsen og Arbejdet med at ko- lonisere og kultivere dette store, nye Land, satte dem i Stand til efter- haanden at rejse detteenestaa- snde Monu men t: den a m e r i- kanskeFor fatning, som har holdt sig saa godt som uforandret i over 100 Aar. Ministeren skildrede den aristo- kratiske Indvandring til Virginien og den, væsentligt demokrati- ske Indvandring til Ny England, og paaviste, hvorledes denne sidst- nævnte havde øvet en stadig større og større Indflydelse over hele Uni- onen; han saa heri en Grund til, at de Forenede Stater, tiltrods for de store Rigdomme og de dermed føl- gende store Fristelser, dog maatte anses for i moralsk og religiøs Hen- seende at være en af Verdens- samfundets solid este Støt- ter. Ivar Kirkegaard om »Dansk- Amerikanerens Historie«: Med Amerika forstaas i Dag U. S. A., der i sig selv er en Verdens- del med Nordens Gran og Sydens Palme og et Folk, der er v i d t for- skelligt i meget af det, der sær- præger en Nation, men dog med samme Sprog, Flag og Re- geringssystem og en fælles Opfattelse af Individets og Statens Ret. Den angelsaksiske Race er den samlende og herskende; men denne fik atter sine første Indsky- delser, grundlæggende Karaktertræk og en Tredjedel af sit Sprog fra danske Vikingkolonisters 600- aarige Herredømme over England. Amerikas Historie begynder med Opdagelsesrejserne og Ko- loniarbejdet, der afsluttes med Frihedskampen; der- efter Unionsarbejdet og Statsdannelsen, der endnu fortsættes. Danskerne var med i det altsammen: Med »Jacob fra Danmark«, Munk, Egede og Be- ring; med de talrige Præster, Køb- mænd, Haandværkere og Soldater i Pennsylvania-Kolonierne; med Ge- neral Fibiger ved Bunker Hill og Kaptajn Fischer ved Savannah. Fri- hedserklæringens Idé slog Rod og blev Nerven i Dansk-Ameri- kanernes Liv og Gerning; de var med i Kultur- og Nybyggerarbejdet efter Unionens Dannelse, da som nu. Peter Lassen blev sin Tids før- ste amerikanske Opdager og Pionér. De var off er villige i Borgerkri- gen: Fra den første Nyby i Michi- gan gik seks Danske af tolv i Kam- pen og kun én kom tilbage, den før- ste Præst blev Feltpræst, der var en halv Snes danskfødte Kaptajner og to Generaler i Kampen. Kirken har nu 300 Menigheder, 200 Kirker og 6 Højskoler; Pressen en Snes Blade og tre Forlagsforretninger. Der er mere end 400 Foreninger, og store Sammenslutninger af Foreninger; en af disse har udbetalt over 5 Mill. Kroner i Assurance- og Sygehjælp. Der er dansk-amerik. Regerings- og Statsembedsmænd, Professorer, Kunstnere, Læger, Advokater, Gros- serere, Fabrikanter, Købmænd og Haandværkere i alle Nordstaterne; Arbejdere, der ejer deres egne Hjem, de bedste Mejerister og Farmere i Landet. H j e m- og Slægtskær- ligheden er Drivkraften i alle dans k-a mer. Bevægel- ser; dog knyttes Baandene til Ame- rika med hvert Aar fastere, fordi Sproget og Flaget er Bør- nenes med Førstefødsels- ret og med Historiens, Sej- rens, Arbejdets og Hjem- mets Ret er Landet vort. Carl Hansen om Dansk« Amerikaneren paa Prærien. Taleren skildrede den første Ny- kommers ensomme Liv paa den nøgne Prærie, hans Lidelser under Græshopper, Tørke, Snestorme, »Blizzards«; med »nærmeste« By 120 engelske Mil borte, og til hvilken han maatte finde Vej med Kompas- set i Haanden. Livet paa Prærien er en Kamp med Menneskets Eksi- stens paa den ene Side og den ubæn- dige Natur paa den anden, en Kamp, hvor det sejge, udholdende taalmo- dige Menneske omsider sejrer, ofte ved Tilsættelse af sine aandelige In- teresser. Vendepunktet kommer i en enkelt »god« Sommer, da Ele- menterne hviler, og det staar Ny- byggeren klart, at det er muligt at friste Livet paa det Sted, hvor han har slaaet sig ned. Og Aar efter Aar gaar det fremad. Den Del af Ame- rika, der en Gang kaldtes »Den store amerikanske Ørken« bliver frugt- bart Agerland med velbyggede Huse og fulde Lader. Den danske Far- mer har ikke alene hævdet sin Plads mellem alle de fremmede Nationer, men Amerikas paalidelige Statistik viser, at 80 pCt. af Danskerne ejer deres egen Jord kvit og frit, hvad ingen anden Nation paa langt nær har naaet frem til. — Derfor har vi Ret til at være stolte af den danske Farmer i Amerika. Carl Antonsen om Dansk- Amerikaneren i Byerne. Taleren paapegede det naturlige i, at den danske Haandværker, Arbej- der eller Handelsmedhjælper, der prøver at bryde sig en Bane i de Forenede Stater, fortrinsvis søger til de amerikanske Storbyer. Naar ikke Hovedmængden blev i New York, var det vel nærmest fordi, at der lander alle, — Tusinder af alle Nationer véd ikke, hvorhen de skal gaa, Tusinder kan ikke gaa videre. Det store, rummelige Vesten vinker, og det er sikkert en lykkelig Stjerne, der har ledet saa mange Landsmænd til de vestlige Byer, hvor de gennem- gaaende trives og har det godt. Dansk-Amerikaneren i Byerne maa som Regel føre en haard Kamp for at vinde Fodfæste, thi selv om der i Amerika er Chancer, som Dansken næppe finder hjemme, saa er der ogsaa Vanskelighe- der, som den, der ikke har kendt dem, ikke kan danne sig noget Be- greb om. Det gælder om at tage fat fra neden af og saa efterhaan- den klatre højere op ad Stigen. Ikke altid er den at misunde, der har Slægtninge eller Venner at støtte sig til, men bedst er som Regel den stil- let, der straks lærer at stole paa sig selv og lurer Amerikaneren hans »I will« af. Den danske Haandværker eller Arbejder har imidlertid lært sit Fag hjemme, han kan noget, derfor hævder han sig saa smukt derovre. Der findes vel Dansk-Amerikanere, der ikke vandt Fodfæste, men det var sikkert ikke Amerikas Skyld. Dansk-Amerikanerne i Byerne er gennemgaaende et lykkeligt Folke- færd, — ikke mange meget rige, heller ikke mange meget fattige. Og at de bevarer Kærligheden til Hjemlandet og Modersmaalet, der- om vidner de mange danske Blade, de mange danske Foreninger, de mange danske Menigheder. Mange af disse Foreninger er rent selska- belige, men Størsteparten har Syge- og Begravelseshjælp og undertiden Livsassurance paa deres Program. Danske Børnehjem og danske Al- derdomshjem vidner ogsaa smukt om Dansk-Amerikanerens Vilje og Evne til at hjælpe sine. Pastor Adam Dan om »Vore Hjem i Amerika«: Næppe noget Land i Verden byder bedre Betingelser for Livskampens Held end Amerika. Vor Hjemlængsel, der er noget af det bedste og stærkeste i vor Folke- karakter, affødte ikke et sugende Savn, men avlede Daadtrang og Vir- kelyst. Spørges der os, hvad vi har bestilt i Amerika, svarer vi: »Vi har bygget Hjem!« Lyse, milde Hjem. Vi var ikke Æventyrere. Vi byg- gede Hjem paa Prærierne og i de store Skove. Nogle af de lyseste danske Hjem ligger i Amerika. De danner en velgørende Modsæt- ning til New Englands Puritaner- hjem, og til de saakaldte Hjem, Hvor Ægteskab er en Kontrakt og Børn en Byrde. I Danmark hviler et lyst og mildt Skær over Folkets Liv og Landets Natur og over Hjemmene. Vore dansk-amerikanske Hjem har haft samme Forbilleder. De begyndte som danske Hjem med amerikanske Farver, men blev til amerikanske Hjem med danske Farver. Fra dem har Amerika faaet mange af sine bedste Borgere. Den voldsomme Kamp for Til- værelsen i Amerika trænger til den- ne Tilførsel af Lys og Mildhed, med Ærbødighed for Aand og Hjærtets Ret, Hæderlighed og Troskab, der derved bliver Amerikas Fælleseje, og har givet Dansken godt Ry. Dansk-amerikanske Hjem er ikke hermetisk henkogte danske Sager — Dannebrog vajer Side om Side med Stjernebanneret. Men de er ej heller tomme Tønder, rede til at lade sig fylde med alt, der har amerikansk Etikette. Vi glemmer ikke, at Amerika al- drig hindrede os i vor Udvikling, pien hjalp os frem derovre. Minister Egan om »Den amerikanske Borger af dansk Afstamning«. Den amerikanske Minister ud- talte, at han altid var en Ynder af korte Taler og da ganske særligt paa en varm Juli-Dag. Desuden var det hans Opgave ikke at sige noget, som de øvrige Herrer allerede havde sagt, eller som kunde synes en Gen- tagelse af en Veltalenhed, der i Vir- keligheden lod ham meget lidt til- bage at bemærke. Dog kunde Ministeren ønske at gentage et Ordsprog, der var alle Nationers Fælleseje: At »en god Søn skaber altid en god Ægtemand«. For Amerikanere af dansk Oprin- delse vilde Danmark altid vedblive at være det Land, de elsker. De hav- de vist dette paa de hundrede Maa- der, og de havde vundet Agtelse og Beundring i det Land, de havde ta- get som Fædreland, — saaledes som Mænd tager sig Hustruer, — netop i Kraft af det, de havde lært i Mo- derlandet. Skriftens Ord, at »Manden skal forlade sin Fader og Moder og holde sig til sin Hustru«, er en af Naturens Sandheder; — at Mænd skulde være mindre tro overfor deres Hustruer, fordi de elsker deres Moder, vilde jo være absurd, og Dansk-Amerika- neren kan aldrig, — dersom han er en Mand, — undlade at elske, re- spektere og føle Taknemmelighel overfor det nye Land, som han, — for at blive i Billedet, — har taget til Viv. Den Mand, der undervurderer el- ler ringeagter sin Nationalitet, er uskikket som Medlem af Samfun- det. Hans Selvrespekt stiger eller falder i Forhold til den Beundring og Ærbødighed, han nærer for sine Fædres Land. Det havde under Ministerens Op- hold i Danmark været ham særlig behageligt at se den Agtelse, som H.123. Dansk-Amerikanerne, — tiltrods for at de var gode Republikanere eller Demokrater, — nærer for Konge- huset, og i Særdeleshed for Kongen, der altid stiller sig yderst venlig, sympatetisk og interesseret overfor Dansk-Amerikanerne, hvis Minder og Følelser overfor Danmark er de samme som hans. Hans Majestæt undlod aldrig at lade den tilbage- vendende Dansker, der har holdt Dannebrog i Ære, føle sig hjemme i sin Faders Hus. De Baand, der knytter Danmark og de Forenede Stater sammen, Baand, der tjener til at fremme Fre- den mellem Nationerne, bliver med hvert Aar fastere, og dette er en af de lykkelige Begivenheder, der tje- ner til at gøre disse Baand stærke som Staal. ■* Højskoleforstander Bredsdorff om »Udlængsel«: Udlængsel er fremtrædende hos Nordboen. Vi længtes fra vor Histo- ries Begyndelse, i Vikingetiden, saa vi drog bort og grundede nye Riger i det Fremmede, — og ned gennem Tiderne helt til vore Dage. Udlængsel er Ungdom- mens Kendemærke, og for et lille Folk simpelthen en Livsbetingelse. Vi kan ikke, smaa som vi er, spinde alt ud af os selv. Det er ikke saa underligt, om Sønnerne og Døtréne fra et lille Hjem fornemmer en ubændig Længsel efter at komme ud, og faa bredere Vingefang. Og det gør heller ikke noget, blot de husker, at alt, hvad de tumler med, maa sammenarbejdes med den oprindelige folkelige Ejendomme- lighed. Vi har mødt triste dansk-ameri- kanske Individer, der havde tabt et- Aarhus Bys Øl. Forlang Ceres-01. hvert Spor af aandeligt Særpræg. Men vi har ogsaa mødt dem, som med Rod i deres Slægt havde naaet en rig Udvikling, et Vidsyn, en Fri- hedskærlighed, som vi sjældent træf- fer her hjemme. Den ungdommelige Udlængsel har da sprængt adskilligt Snæversyn. Udlængslen har skabt af et lille Folk etFolkiErobring, og det har vi ikke mindst vore Dansk-Ameri- kanere at takke for. Derovre er Danskheden nu med i den store Livskamp, den store Folkeslagenes Brydnings- og Gæringsproces. Ingen kan sige, hvorledes denne Kamp ender. Maaske der tilsidst af det folkekaotiske Kræfternes Brus fremstaar et nyt Menneske, Frem- tidens Amerikaner. Men hvad nu Udfaldet bliver, ét er sikkert: Dan- mark er med i Amerikas N u tidsogFrem tids Hist o- r i e! Saa ser vi da Amerikas store, fre* delige Erobringsflaade med flyvende Stjernebanner paa Vej mod Frem- tidens dunkle Opgaver. Og blandt Nationernes Farver skelner vi tyde« ligt Dannebrog. En Hilsen. Alt skylles ikke ud, mens Tiden rinder. — Førtes I hid ved Drag af gamle Minder, mærkede ogsaa vi, at Blodet binder. Frænder vi blandt jer — og Frænders Frænder — finden Verdenshavsbølger J e r t Lands Kyster væder. Danske I var dog, som den Muld, I tjæder her, skønt I vandred* ud til fjerne Steder, lærte Jer andres Maal og andre Sæder. Glemte I ikke Sproget med den bløde Sagtevinds Sus i sommersignet Grøde, slaar det Jer dobbelt velkomstfro i Møde — Danske I er som Fædrene, der døde. Bølgerne bærer Bud imellem Lande. — Glem ikke Smilet fra de danske Strande, føres I atter did, hvor stolte Vande aabner og lukker ved Horisontens Rande. Olaf Hansen.