Landsudstillingen 1909 i Aarhus

s s. Alt, alt, Den kongelige Porcelainsfabrik 2 Kay Dyhr, 67 Nyhavn 67, København. Forhandler af: Pumper, Luftkompres- sorer, Luftværktøj, hvidt fe Metal, Olier, Pakninger, Tvist for ethvert Øjemed. Hjælpemaskineri for Dampskibe, Donkey- kedler, Skruer osv. osv. § e Udstilling i Buehallens søndre Sideskib. Gjerulff. St.Torv3. ____ JENSEN & SARDEMANN ingeniørkonsuitrnter. Elektricitets-. CentralopvariiHiiugs-, Vandværks- «» Kbakeringsanlæg. Tlf. 443. AARHUS. Tlf. 443. Drik Aarhus Bys Øl Foplang Ceres-01. Kjøbenhavn. Udstillingskantaten De to Hundrede Sangere. Ved' Aabningshøjtideligheden i Dag i Solenn'tetssalen blev afsunget nedenstaaende Kantate, hvis Tekst er forfattet af L. C. Nielsen, medens Carl Nielsen (der selv dirigerede), er Mester fbr Musiken. Solo- partierne udførtes, af Fik Kr ar u p og Stabslæge Grønlund. Garl Nielsen har vi omtalt andet Sted i ,.UdstiUingsbladet“. Her bringer vi et Bil- lede af de 200 flinke fangere, som under Domorganist- Allins Ledelse har holdt et Utal af Prøver. Billadet et* tage;; und?r eu af Prøverne i Handels- og Kontoristforeuiugen. Vaartid, Væksttid, Løftelse, tid! Varme er Vindtoe, frodige Sindene; Evnerne grønnes, ag Kræfterne gærer; Livet op va agn er og svulmer af Drift; Skyerne skriver med Skyggerne!. Skrift. —• Lærer! Læm! liærer! Sspttar Skulder til. Skulder og bjer-er! O blide, løfterige Vaai’j vels’ga du vore Hverdagskaar, befrugt du vore Kræfter, at gavmild' Høst pan> Stkaar kan gyldent* følge- efter! Viljerne hvisker: spænd, os, spænd os! Kræfterne kalder: kend os, kend os! Evnerne raaber: løft OSj løft OS I ( Tusindaarsgaaderne: i kløft os, ktøft os! Mod Løsning' alt levende stunder; thi Liv det er Løsningers Under. Helligt er Ilaabet, det attraatændeude, fremadførende høje Lys! Helligt, hel igt’ dets multi la'vendende, undergørende Sejrsgjs! Ilal’igt er Haabct og Kraften! v disse to er Kilderne til alt. Kraften trættety saa har Hnabet kaldt. Haabet slukk t, sai holdt Kraften udi i Kamp, i Trods, i Vilje til at vinde. Øg fåmled’ Tanken, som en B^and; iblindé; og greb — og greb forgæves Gang paa Gang, indtil dfens Ild som Blbd fra Ifingre sprang1; — da> lyst ? Haabet atte ■ geimem Mulmet, og Tankens mørke Tviviekval blev dulmet! Hellig er Kraften, ('en. livfrcmbringiende, Aldrig hældende af fja sit Maall Hellig, hellig dens jubelsvingende, virakvældende Uijerskaadi ®ef £r sloaet fa: Wolff & Arve- SS Conserves Leverpostej Fiskeboller ■---------in==n J. Kriiger, Nørrevoldgade 2, Kbhvn. B. Apparater og Anlæg for økonomisk Fabriksdrift lil Besparing af Kul og Penge. tjag"- Se Udstillingen I =:- w Ingen Dag i Aaret nden Morgen-Cacao“, 1/i Pd. 40 Øre. (Etiket: Københavns Raadlius). Forlang original Pakning overalt. Hovedopl.: Trojel & Meyer, Kronprinsen«g. 1. Thi Var Var —ie= Journalen er det bedst Ugeblad Illustreret (Ilta Mile-Journal har 1) 2) 3) 4) 5) 6) 7) 8) det største Billedstof det største Tekstindhold Farvetryk som Udlandets bedste 9 Blade forenede i et og derfor noget for ethvert Familiemedlem. Koster 1O Øre pr. Uge, 1 Kr. 25 Øre pr. Kvartal. Er det bedste illustrerede Ugeblad det anbefales derfor af sina over Abonnenter Lindved Petersens Eftfg., o Kompagnistræde 11, København. •S1 Specialfabrik for alt Å Butiks- og Vinduesinventar, Skilte, Glasdiske, Glasmontrer, Udhængs- skabe, Buster samt Kaffemøller og Kaffebrændere etc. etc. **«* Katalog sendes gratis paa Forlangende. egj g FØNIX-TAFFEL-PALMIN. g , _... _ . 1“ ir Til Bordbrug efter den nye Methode, (rør Brugsanvisning paa Pakken. Du unge Vaar, Du vældige. Vaar, din Vilje gennem alt levende gåar! Fra Støv til Stjerne, fra Dynd til Daad* din Rytms føder Bornyeiseas Raid; Di( synger iiBIad; i Blomst, i vart! Blod; og frydefuldt rejses det laødig.a Mod. og ranker sig ungt af dm Overflod. Da biyrker vi Gærdét om Danmarks, Gaard — Du urge, væ’dige Vaw! Ved Dagens Esse > dfen store Smedje, hvor Skæbner hamres ud> r alle Eorrner,. til Gi’ubegj’aver eller Himmelstormer, dér er det Kraftens Baal, som gløder Stsalet, sbm snart er Midlet, snart en s®lve Mfealfet. Og; lytter Du ved -Natfens stille Bryat, hvor. Stormen? Bø ger lægger, sig til Hvile sofii Havets, naar de dæmpes u^der Kyst, vil Du høre Skabets Hjærtekainre sit Pulsslag1 gennem Evigheden hamre. Ja, uden Haab og Kraft var intet sket. Hvad vi har set af nyt, som skabtes, og af stort, som vandtes, af Drømme, som til haandfast Handling blev, af alt, hvormed vor Slægt sin Saga skrev — som Haab i vore Fædres Sind det fandtes. Men Kraftens Fylde kom, og mangt blev løst, Gaader i Staai, i Sten, i Luften og i Støvet, af Tanken kløvet, har vi nu deres Dunkelhed berøvet! Brug1 dine Øjne: Du vil faa at se! Brug dine Øren: Du vil faa at høre! Spørg disse Haller: Højlydt vil de svare! Og var Du Tvivler indtil denne Stund, herinde Syn for Sagn din Tvivl vil klare! her hvormed Tidens Tanker har famlet; hvad af Videns Brønde blev øst: er det samlet, lutret og løst! Det er Løsningens Tid, det er Løftelsens Tid, det er Vaar for hvert vuggende Vænge! Vindene blæser Forjættelsens Horn, Solhænder stryger det strømmende Korn, Skoven gyser af Foraarsfryd, Luften er leende Lyd! Da blander sig Haab med Kraft i vort Blod; vi gaar til vor Gerning med sejrende Mod. Da rejser vi højt ved den blaanende Bugt et Hvalv for vort hjemlige Virke med Kuppel for Tankernes Flugt! Tager mod. Løftelsens Tid som et Kald, som et Krav, som en Naade! Summen af Tusinders Flid, * Høsten, som Tusinder saa’de, taarner si? her under Tag, løftet af flyvende Flag, halvt Eom en Løsning af Tiden og lia'vt som én Gaade, Danmark i Daad, under Himmelens blaaneiidc Naade! Kun een er Danmarks Hovedby, ej nogen anden naaer dens Ry. Nej, nej! Men Jylland har sin Hjærtestad, for den er alle Jyder glad. Thi ganger alle frem paa Rad til Festens stolte Maj! Hvidt Stilen som et Tempel i Fortids Athen som Grækernes, ædel og ren, dansk dog af Aand, dansk som hver Haand, der er hamret og høvlet og savet — Skuende ud over Havet: Hastige Tid, Sjælen jeg er for din Id. Farer Du frem paa dit lynrappe Hjul, skrider Du over det skillende Hav, alt, hvad din Evne formaar, ene ved mig det bestaar, jeg er din Storhed og Styrkel Og Røsterne stiger fra Stilhedens Bund. Det er Kunsten, som taler af Tavshedens Mund, Formene Skønhed, skabt af Gud, er i Altet, lig en Larve, der ved Sol kan flagre ud som et Digt i Ord, i Farve, Drøm i Toner, Drøm i Sten — .Teg er fast, og jeg er Bølge; jeg skal lysne, jeg skal dølge; jeg skal løfte Modet over Mén. Jeg er Ild ogf Lue. Knæl, o(? Du vil skue Livets Elanime tindre rank og ren! Saa taler de tiende, taalsomt biende, gennem det livløse Stof. Saa lyder det til os fra Hallernes Lunger, mangefold mod os det malmfuldt runger: vort Land og vort Liv i vort Arbejds lutrede Tunger! Nær hvad frem Held er nu Stunden. Naaet er vort Maal. Hvad vore Kræfter higede efter; vi har ofret af Tid og af Taal; hvad rig og hvad ringe har mægtet at bringe- vi det bærer som Frugter i Skaall over Byen, som bygger med dristig Hu og med kyndig Haand! Stolte vi er af vor Stad, Storhed ildner dens Aand! Held over By, over Borg-er! Spejdende mod Solen, der stiger af sit Bad, ligger vor By paa deu skovklædte Kyst. Bugtens Bølger langvejs fra i glitrende Rad kommer og knæler ved dens Bryst. Af Kim kan vorde Kæmpstræ, naar Lykken giver frugtbart Læ. Jo, jo! O? Aarhus har sin Rod i Muld, som bunder dybt, som genimei* Guld. TH skal den stande fremtidsfuld i Jyllands Jord og gro! Søjlerne aabner Portalen som Tonerne aabner for Talen Højt som en Himmel Spanternes Vrimmel. Mægtige Buer, der bærer Rygge, slanke, men trygge. Svungne Profiler kommer og iler, stiger, til Øjet næppe kan se, hvor de sammen er føjet. Vinkler og Knæ knytter sig luftigt som kniplet i Træ, svævende lette, dog basrende tungt, — prøvet Erfaring og Mod, som er ungt. Skønhed og Styrke! Af tusinde Dele samlet ved Kunstnerens Haand til et Hele. Og Bom den stolteste Krone paa Værket løfter sig Kuppelen, Samlingsmærket, Stoffets og Tankens fælles Symbol, lyst mod den luende Sol! Maaneders Møje fra Dag til Dag, Tankers Brydning og Hamres Brag, Arbejderhændernes haaide Tag ligger der bag. Nu er det tordnende Virvar forstummet, højnet ojap rigt staai’ Rummet. Hvælvinger venter og tier; Hallerne holder saa dybt deres Veje;, alting løvende bier Stunden, den store, er nær! Stempler staaæ rede til at etamye, Hjul til at snurre^, fængslede Dampe knurre — Da stiger der Røster fra Stilhedens Bund. Det er Bfu’d’en, som talei- af Tavshedens Munds! Først var jeg. Og paa min Skulder hviler alt, som siden blev. Ældst af alt herinde- Loven jeg for Laudets Velfærd1 skrev. Tusind Aar- har saaet og. høstet, al sin Lid-til mig fortrøstet; Folkets Kraft af mi? blev pæret og skal næres atter tusind Aar! Og Røaterne stiger ft’a Stilhedens Bund. Det er Jernet, som' taler af Tavshedens MuniK som i f ! Viljen i dens Hjsertø og Vidden i dens Syn suged’ vor By af den harladne Fjord. Bag den digre Banker under Vesthimlens Bryn bugner af den Kraft, som gør stor. Videre til Vægge og højere til Loft løftes vor By mod den brusende Vaar. Vældig Domen vidner i sin liundredaars Koft: Aldrig, By, din Storhed forgaar! Ilæder over By, Hæder over Laud. Hæder og' Held over Kvinde og Mand! Vaarens Velsignelse følge vort Værk; den kække ftmger Lykken, og Lykken gør ham stærk! Vi trænger til at vidne for os selv, hvad vi formaar. trænger til at blidne med Solskin vore Kaar. trænger til at tro paa vor Styrke, vor Evnes Ret til Danmark at dyrke! Vi Vi Danmark, Du kornblonde Datter af den mandlige Muld og det moderlige Hav. avlet under Himle saa høje, at de blaanende blev i dit Øje: Vi hilseif Dig fra Havet og Muldens rige Favn; vi bringer vore Sejre, vor Gernings fulde Gavn; Moder, til Ære for dit Navn! Danmark, Du sagmnilde Søster til det solrige Syd og det vinterlige Nord, vokset her, hvor Isbjærge smelted*’, da de mødtes med Vaaren og vælted’: Vi lægger Dig fra Norden og Syden i vort Blod det bedste, vi har evnet, det største, vi forstod, Moder, som Hyldest for din Fod! Danmark, Du frugtbare Datter af d-en favnende Blæst og den føjelige Blomst, modnet under Storme saa stride, at Du véd, hvad, af Smerte man kan vide: Vi fæstes Dig af Blomster, som dufter vildt af Vaarb af Aka fra vore Agre, af Løv fra Lund, og Gaard, Moder, en Majkrans om dit Haar! Hil! Hil! Hil! Hæv Dig, vor jublende Sang, Hallernes Borte opspraaig, Livet bruser imod detn som Balgfer, der bærer Forjættelsens Baad. Vort Haab er svulmet til Bfymne, vore Drømme1 til dag-klar Daad1! Saa søetter vi Skulder mod Skulder. Saa løfter vi højt« vort Load og bærer- det fremad, mens A arene ruller og Bølgerne hamre vor hærgede Strand. Saa stridør vi og geimem alskens Vejr ogr venter det rødmende Gry. Og Siægt 84# alutter til Slægternes Hær og bærer det fremad paany! Hæder o?er By, Hæder over Land, Hæder og Held over Kvinde og Mand, — i Danmark!