Om De I Kjøbenhavn Siden 1844 Opførte Skolebygninger

2 Om de af Kjøbenhavns Kommune siden Skolereformen af 1844 opførte Skolebygninger. de forskjellige Arkitekter, dei1 have forestaaet Bygningernes Opførelse, hver især have givet deres Værker et særeget Præg, maa Grunden til dette Forhold dog søges dybere,' og navnlig udledes fra de stedse stigende Fordringer i hygiejnisk og pædagogisk Henseende, saa at en Under- søgelse af Bygningernes Indretning ligefrem vil vise sig at være en Paavisning af Skolehygiejnens historiske Ud- vikling. Det af Kjøbenhavns Magistrat i de senere Aar ud- givne Værk om Kommuneskolerne giver god Vejledning til at foretage en saadan Undersøgelse, og omstaaende Skema er et Uddrag af dette Værk og foretaget for at give en let Oversigt over Normen ved de forskjellige Skolebygningers tilsvarende Forhold. De Skoler, der op- førtes i det første Tiaar til 1857, vise sig temmelig ens- artede , hovedsagelig stilles der kun den Fordring til Lokalerne, at de ere rummelige, kunne udluftes uden større Vanskeligheder eller generende Træk, hvorfor Vin- duerne forsynes med Vipperammer i Overpartiet, og Op- varmningen foregaar ved almindelige Kulovne. Et For- søg i den 1ste (Østre Betalingsskole i Sølvgade) med at indsætte Ventiler i Ydermurene til Udsugning er atter opgivet, og en senere Anordning med at anbringe lud- gangsaabninger for frisk Luft i Brystningerne og udsuge den fordærvede Luft gjennem særskilte Rør i Midten af Huset (ved Vestre Betalingsskole i Suhmsgade) gjentages heller ikke oftere. Nu hengaar et længere Tidsrum, uden at der opføres nogen ny Skolebygning, og i den, der saa opføres i 1863 — 64 (Østre Friskole i Hindegade), have Fremskridtene i Hygiejnen sat sine Spor, ved at der anbringes Ventila- tionsovne med særskilt Luftledning til hver Ovn under Gulvet, ligesom hvert Lokale faar sin Udsugningsskorsten for den fordærvede Luft, og en senere Skole, der bygges (Kristianshavns Betalingsskole i Prinsessegade), udføres efter samme Princip. Atter hengaar en fii e-fem Aar? uden at nogen ny Skolebygning opføres, og da der i 1869—70 atter tages fat ved Bygningen af Voldkvarterets Betalings- skole i Nansensgade, indretter man et Varmekammer i selve Stuen ved at omgive Ovnen helt med en flad Jærn- skjærm, hvor den friske Luft stiger op bagved, medens Udsugningen foregaar til de opvarmede Skorstene. Samme Princip udvikles nu videre i de nærmest følgende ny Skoler, Friskolen i Charlottegade, Kristianshavns Friskole i Baadsmandsstræde og Friskolen paa Gasværksvej, kun at man giver hvert Lokale sin egen Skorsten, dei’ op- varmes af Kakkelovnen, og udsuger Luften, og da Midter- skillerrummet derved bliver af en anselig Tykkelse uden dog helt at være optaget af Rør, indsættes Ovnene i Nicher, der dækkes af Jærnskjærme. De to sidste Skoler, der opvarmes efter dette Princip, faa tilmed deri friske Luft tilført gjennem lodrette Kanaler, der udgaa fra en Luftkorridor i Kjælderen, medens man tidligere anbragte vandrette Kanaler mellem Bjælkerne. Karak- teristisk for denne Periode er tillige, at Ovnene forsynes med Magasinfyring. Imidlertid var man allerede, forinden den sidste af Skolerne af denne Klasse, Gasværksvejens var fuldført, kommet ind paa et helt nyt Princip, nemlig Opvarm- ningen med Kaloriferer, hvorved Varmen tilføres Lokalerne i Form af opvarmet frisk Luft fra et Varmekammer i Kjælderen, medens den forbrugte Luft bortføres gjennem Appelskorstene. Dette er altsaa en fuldstændig mekanisk Fornyelse af Luften, og da det altsaa gjælder om, at Virkeligheden svarer saa nøje som mulig til Forudsæt- ningerne, hvorefter Apparatets Virksomhed er beregnet, har man, for at ikke Uvejr o. s. v. skulde virke forstyrrende herpaa, anset det for nødvendigt at forsyne Vinduerne med Forsatsrammer, en Forholdsregel, der ogsaa blev gjennemført ved den sidste af forrige Periodes Skoler. I de siden 1879 opførte Skoler er denne Opvarmnings- methode stadig gjennemført*) om end med forskjellige Modifikationer, saaledes med Hensyn til Reguleringen af Luftcirkulationen, der i de nyeste Skoler sker ved me- kaniske Ventilatorer, der sættes i Virksomhed af Gas- maskiner. Som man saaledes kan følge Udviklingen trinvis for Ventilation og Opvarmning, kan man ogsaa paapege den i mange andre Retninger, om end ikke i saa fremtræ- dende en Grad, og hvor den er tydeligst, er det ogsaa Hensynet til Luftens Renhed, der især gjør sig gjældende; som f. Ex. ved særskilt Ventilation af Afløbene fra Vaske- kummerne paa Grangene, Anbringelse af Børnenes Over- tøj, saa det ikke forurener Luften i Klasserne, Bortled- ning af Forbrændingsprodukterne fra Gasblussene gjennem særskilte Ledninger, Retiradernes Forsyning med Gaard- Idosetter, saa Urinen bortledes fra Exkrementerne m. m., altsammen dog endnu nærmest bevægende sig paa Foi1- søgenes Omraade, og derfor snart indført i én Bygning, men modificeret i en senere, og kun fremtrædende i Byg- ningerne, der ere opførte efter 1879. Det er dog ikke alene i disse Retninger, at Frem- skridtet viser sig. Erkjendelsen af den store Betydning, det har i pædagogisk Henseende i det hele, at Eleverne befinde sig vel i Skolen og vænnes til Orden og Skjøn- hedssands, har aldeles omdannet Inventariet, hvad atter *) Se en Afhandling i nærværende Tidsskrift 6te Aarg. S. 114, af Cand. polyt. Bonnesen om Varme- og Ventilationa- apparatet i Ryesgades Skole.