Om De I Kjøbenhavn Siden 1844 Opførte Skolebygninger

Om de af Kjøbenhavns Kommune siden Skolereformen af 1844 opførte Skolebygninger. 3 har haft Indflydelse paa Bygningerne, navnlig ved at Lokalerne maatte gjøres større for at rumme det samme Antal Børn, ligesom det ogsaa har indført Forbedringer ved de ydre Forhold: Legepladsernes Størrelse, deres Planering, Beplantning, Forsyning med overdækkede Sidde- pladse, samt Bygningernes indre og ydre Udstyrelse, saa at der lægges Vind paa at gjøre alt saa tiltalende og hyggeligt som mulig. Der er dog et Forhold, hvor Forsøgene paa at op- naa et tilfredsstillende Resultat endnu synes at forholde sig noget famlende, og det er Dagslysets Benyttelse. Vel er der nogen Fremgang, navnlig med Skolerne, hvor der er anvendt Kaloriferer, i Henseende til Lysarealet i Forhold til Gulvarealet, men dette reduceres igjen betyde- lig ved Anbringelsen af Forsatsrammer, og det eneste virkelige Fremskridt, der kan paavises i denne Retning, er Valget af frit liggende Arealer til Opførelse af Skole- bygningerne, eller, hvor Bebyggelsen har gjort dette umu- lig, Fjærnelsen af Skolen i passende Afstand fra Byg- ningerne lige ovei’ for. Selv om man imidlertid er kommet bort fra de ældste Skolestuers forvirrende Lys fra 2 modsatte Sider, ere flere, selv i en saa ny Skole som Charlottegades Friskole, behandlede som Hjørnestuer, og det Skridt hen imod Opnaaelse af det roligste Lys, ved kun at have ét stort Vindu i hvert Lokale, som er gjort i Si. Hansgades Skole, synes atter at være opgivet, rimeligvis paa Grund af de konstruktive Vanskeligheder. Rigtig nok ere Pillerne mellem Vinduerne i nogle af de nyeste Skoler gjorte saa smaa som mulig, men naar det kan paavises, at blot Poste og Rammer i et Vindue frem- bringe forvirrende Halvskygger paa de nærmeste Borde, gjør Pillerne det naturligvis ikke mindre. Ubetinget tør man ikke paastaa, at der, for at Lyset skal være godt, maa være et vist Forhold mellem Lysflade og Gulvareal, dertil kommer altfor mange Faktorer i Betragtning, f. Ex. Lysets Højde over Gulvet, Vinduesfalsens Dybde, Profileringen af Rammer o. s. v., ja endog det Verdens- hjørne, Vinduerne vende ud imod har sin Betydning, og de paa det anførte Skema angivne Forhold kunne derfor ikke siges at betegne bestemte Frem- eller Tilbageskridt, saa meget mere som Klasseværelserne efter Indførelsen af de nyere Inventarieformer, for at kunne rumme det samme Antal Elever, maa gjøres større, navnlig dybere, da en Del Plads afgives til Gange mellem Bordene, men det kan have sin Nytte med Hensyn til Studiet af de optiske Forhold at kjeude det. Enhver bygningskyndig véd, hvor lidt Nytte der kan tillægges skematiske Regler for Bygningers Indretning, ja at de snarere gjøre Skade ved at fastslaa noget som givet, der dog ei' en stadig Udvikling underkastet, og det skal dei’for heller ikke være denne Afhandlings Formaal at fastslaa nogen Norm, lige saa lidt som dette Tidsskrift er den rette Plads til at gaa ind paa en videregaaende Beskrivelse eller Kritik af Forholdene ved hver enkelt af de ovennævnte Skoler; men naar man har en saadan Række af Bygninger, der stadig udviser fortsatte Forsøg paa at løse Opgaven mere og mere tilfredsstillende, for sig, er det berettiget og nyttigt heraf i store Træk at paavise, i hvilke Retninger Udviklingen er gaaet fremad, hvor den synes endnu ikke at være kommen paa den rette Vej, og hvilke Hensyn der endnu formentlig maa tages, navnlig til Forhold, som de stigende Fordringer have ført med sig, og som der derfor i tidligere Tid slet ikke kunde være Tale om. De optiske Forhold, maa vel nævnes som de, der for Tiden staa længst tilbage, men ogsaa her har Venti- lationsingeniørernes Fordring paa dobbelte Vinduer indført et ikke tidligere kjendt Moment. Ventilations- og Op- varmningsspørgsmaalet synes derimod, i det mindste i én Retning, at være kommet til et fastslaaet Resultat, idet man er kommet til den Erkjendelse, at det aldeles ikke kan nytte at stole paa de simple Principper for Luftens Bevægelse, men vil man have en under alle Forhold fyldestgørende Ventilation, maa man anvende mekanisk Kraft for at sætte Luften i Cirkulation. Herved dukker saa rigtig nok et nyt Spørgsmaal op, og det. er, om Op- varmning med varm Luft er den hensigtsmæssigste og billigste, hvad adskilligt taler imod. Der er nemlig en Mulighed for, at Varmekamrene og de temmelig lange Luftkanaler i Tidens Løb ville lade sig saaledes inficere af Støv o. s. v., at de meddele Luften ilde Lugt*), og de ere vanskelige, for ikke at sige umulige at gjøre rene. Dernæst er det et Spørgsmaal, om denne Methode er den billigste, naar der stadig skal holdes en særskilt Maskine i Grang for at drive Ventilatorerne, og den Ulempe, man tidligere har indvendt mod Dampapparater, at der skulde særlig kyndige Folk til deres Pasning, maa nu anses som ubeføjet, efter at man har indført Magasin- fyring med Selvregulering. Som Forhold, der hidtil kun i ringere Grad ere komne under Behandling ved Udførelsen af Skolebyg- ninger, men mere og mere gjøre Krav paa Opmærksom- hed, maa nævnes den tidligere i Forbigaaende berørte Anbringelse af Børnenes Overtøj, hvorved det gjælder at finde eii Maade, hvorpaa Lærernes Krav paa Kontrol, *) Man er allerede bleven opmærksom paa denne Ulempe, og har indført Filtrerapparater i Luftkamrene, men disse konstatere kun Luftens mekaniske Forurening i en næsten uanet Grrad. 1*