Beretning om industriens tilstand i de danske provindser
samt om nogle Midler til dens Fremme

"Ml" »I«U. ■ ^**w*eeeeeBBaBeeeSSSS^6H6el^BB8 104 tin engang saa, ar Sælgerne gjsre bedst i at rette sig efter Kjobernes Smag. Med at have omtalt nogle Midler til at ophjælpe Ulden, Bomulds og Papir Fabrikkerne, Brændeviinsbræn- derierne, Halldffemageriet, og Hnussiids Vævningen, samt Strsmpebindingen, maa jeg slutte mitte Bemærkninger over enkelte Industrigrenes Ophjælpning, ikke fordi der jo var andre, som trænge til det Samme, men hine ere de vig§ tigste. At lette Fabrikanterne saa meget mucligt Indkjobet af de raae Materialer til deres Næringsvejs Drift, især ved at tillade toldfri Indførsel af alle saadanne, som ikke kunne forbruges i raa Tilstand, og ikke at besvære JndlU sil i Produkternes Afsætning, ere de bedste Midler. At tib lade Fabrikationen at drives, hvor den selv tykkes nt kunne drives bedst, og ikke at lade Grændseffjcllet mellem Kjob/ stadse og Land/Haandtering være for ffaryt trukket, ere og Midler, til at foroge Fabrikfliden i Danmark; thi der ere nogle Grene af den, som trives bedre paa Landet, end i \ Kjsbstæder, og det maa sikkert være gavnligere for Staten, at saadanne drives paa Landet, end at de flet ikke blevc drevne, naar de ikke kunne drives andre Steder. Flere Godsejere vilde maaffce lade nogle af deres raae Produkter forædle paa deres Godser, dersom saadant blev tilladt, iftedetfor at de nu Udgaae »forædlede af Landet, de for? ædles og der mcd ringere Bekostninger, end i Staderne, og kunde derved saameget lettere udholde Concurrence» med lignende fremmede Produkter. Hvad der henherer til Korn/ varers, eller overhoved Zordproduktcrs, Huders, Skinds og Ulds Forædling, formener jeg kan ikke noksom befries fra Byrder og Tvang. Hvad herved paa den ene Side tables, erstattedes saameget rigeligere yaa den anden Side,