Beretning om industriens tilstand i de danske provindser
samt om nogle Midler til dens Fremme

114 ede det, Tilladelsen til at udsve den samme Gjcnstand, og derfor heller ikke forlange en Priis, der kunde være saa stor, at det blev det Samme, som ikke at ville lade andre dceltagc bevi. Zeg er uvidende, om der haves det Princip, at naar er Patent er udlsbet, det da kan blive aabcnt for alle; dette troer jeg, det bsr være. Ved det Antal Aar Paten- tet eiedes i, blev Patenthaveren belsnnet for sin Opfindelse, senere maa Staten ansee sig som Patentets Ejer, og for Denne sommer det sig, at sætte alle sine Borgere istand til at drage Fordeel deraf. For det Meste ovttccn^mmeit&e med Alt ovensraacnde, er ogsaa den engelske og franste Patent Lovgivning. De e n g e l s k e P a t e n t e r for Opfindelser cre de ældste i Europa. Under Iacob den Iste erholdt de cgentligen deres nuværende Organisation, nærmere bestemt ved senere Parlementsakter. Gjensianden for Patenter er Alt, hvad der henherer til Manufakturer, saavel mekaniske, som cher misse, imidlertid gives ikke Patent paa Prine i per, med mindre disse ere udfsrte, og da er det for det udfsrte, som de gives for. Saaledes erholdt de, der udfandt Dampenes Udvidende Kraft — Bulton et Watt — et Patent, ikke paa Principet, men paa den Massine, hvorved Kraften anvendes. Patenterne tilstaacs saavel for nye Opfindelser, fom for ældres Forbedring, og for fremmede Opfindelser, og Uden nogen foregaaende Undersøgelse fra Regjeringens Side. Saafremt en Opfinder ikke seer sig istand til stra.r ar tage et Patent, men han dog snffcr, at forebygge, at nogen kan komme ham dermed i Forkjsbet, Udtager han ct caveat, det vil sige, han nedlægger Protest, mod at ct Pa- tent udtages paa den Gjenstand, som han senere snffcde