Beretning om industriens tilstand i de danske provindser
samt om nogle Midler til dens Fremme

15 Prove med norske Gjedeskind har viist, at de ere for grove. Derimod ere Mattæ Vaffchandsker igjen i samme Grad 6c/ dre end de franske, da det j yd sie Hedefaars Skind over- gaaer langt til dette Drug andre Lammeskind, hvorfor og Danske Handsker ville blive mindre gode i samme Grad, som man vil fortrænge Hedefaar med Blandings eller span- ffe Faar. — At kunne erholde Syersker nok, er alt hvad Mattæ suffer. Allerede har jeg nævnet, at Fa ttigv æsenct i Ram dcrs har etableret en Skole, for at lade fattige Born oplære i Handffesyening • jeg kan imidlertid ikke forlade denne By, uden at maatte hæderligen omtaledens Fattigvæe sen. Tæt udenfor Byen beboe de Fattige et meget stort, af flere Huse bestaaende Locale. Her erholde de Fattige, ligesom i Slagelse, Hu ns ly. Fode, Beklædning, Vask ctc. ftit, og sysselsættes med Linned og Ulden Spind og Vævning, Strsmpebinding, Aærkplukning m. m. Uagtet de Fattige nu nyde alting frit, koste de dog Byen ikke mcer, end for, da de blot erholdt fri Bolig og Ugepenge, og dertil haves den Fordecl, at de Fattige sysselsættes med nyttigt Arbeide. Her haves samme Erfaring, som i Sla> gelse, at der fun behoves at fordres Arbeide af de Almis- se forlangende, og strax bliver Almisselemmernes Antal og med dette Fattigffattcn betydelig ringere; i modsat TilfæU de kan Fattigforssrgelsen være Aarsag i, at Fabriker maa standse, og aldeles ophore, fordi Arbejderne kunne erholde stsrre Almisse hos Fattigvæsenet, end Fabrikanterne kunne give dem i Arbcidslon, og hvorved Fattigvæsenet bliver et trykkende Onde for Staten. Ogsaa herpaa haves Erempler. Uldfabrikationen, som drives saavel i Slagelses, som i Nan- ders Fattig Anstalt, synes at være den bedst passende for