Beretning om industriens tilstand i de danske provindser
samt om nogle Midler til dens Fremme
Forfatter: Ole Jørgen Rawbert
År: 1820
Forlag: Trykt hos Hartvig Friderich Popp.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 118
UDK: gl. 338(489)Raw
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Meyer, fsdt i Hamborg / fornemmcligcn oplært i Drcsr
den. Denne Mand har ikke alene benyttet sit Ophold paa
sidste Sted til at lære, hvad der hsrte til Professionen,
men han har og, henreven af alle de KUnstskatte, som fin-
des i denne Bye, ssgt at uddanne sig til Kunstner, og
modellerer nu meget smnkt. Behagelige« overraskes man
derfor ved at træde ind i hans Varelager, og finde der Ar-
bejder, som ikke alene ere, med Hensyn til deres haandr
værksmæssige Udforclse fortreffelige, men som og med Hen.'
syn til Form og Tegning sætte denne Mand iblandt Rækken
af Danmarks fsrste Professionister. Det er ikke til Blik.'
kenflagcrarbeide ene, at Meyer indskrænker sig, han stobcr
og i Metal. Hvad denne Mand kan præstere, derom vid-
ner det Monument, som Aalborgs Borgere have reist for
afdøde General Moltke. Til denne Mindcsststte har han
givet Ideen og gjort Modellen; de Zirater og den Ind,'
fskrift, som ere anbragte dcrpaa, cre af Metal, og disse
har han modelleret og stobt, og det Hele er saaledcs Ud-
fort, at jeg ikke tager i Betænkning at erklære det, for
en af de smukkeste, af de mange Mindestotter, jeg har
scet.
Med Bemærkningen om denne Mand maa jeg og slutte,
hvad der er fortrinligen at sige, om de andre af mig frc;
førte jydsse Kjobstædcrs Haandværker og Professionister.
Naar undtages Bornholm og nogle faa Steder paa
Landet i det svrige Danmark, er Brændeviins-
brænding en industrieus Kjobsrædsnæring og, som saar
dan, deler den Skiebnen med mange andre lignende, nu
at væve kommet aldeles i Forfald. Af den Mængde Bræn-
eerier, der for 1807 have vævet i Gang, drives maaffce
nu neppe Halvdelen, og alligevel er disse tilbageblevne»