Beretning om industriens tilstand i de danske provindser
samt om nogle Midler til dens Fremme
Forfatter: Ole Jørgen Rawbert
År: 1820
Forlag: Trykt hos Hartvig Friderich Popp.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 118
UDK: gl. 338(489)Raw
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
33
maaffee samtidig med Hans Papiirmolle i Frederiksborg.
Dct fsrste Dokument, hvori jeg har sect den omtale, er en
aaben Befaling af 28de Martz 1667 til Thomas Holch: "at
inddrive de resterende Skatter af en Papirmølle, Strand-
mollcn, kaldet, beliggende mellem Rongsted Kroeg og Kjs-
benhavn, paa Helsingser Landevci, til hvilken Molle stal
være beliggende en Kornmslle, saavelsom en Stampemølle."
Nærmere Hovedstaden, men ligeledes vcd Strandveien,
er Garveriet, Marienlyst; dette, som har tilvirket 3
til 4000 Huder og Skind om Aaret, er nu næsten stande
set; aldeles nedlagt er det score Garveri, som har vær
ret ved Netra i te, ogsaa ved Strandveien, men Norden
for Strandmsllen. Have Garverierne Vanffelighed med at
bestaac i Kjsbenhavn, maae de have det i en endnu større
Grad her, hvor Alt, hvad der behoves til Fabrikernes
Drift, maa hentes fra Hovedstaden, og hvorved altsaa den
hele Fabrikation bliver saameget kostbarere. Der maa sjæl-
den gunstige Conjuncturer, eller meget store Opmuntringer,
for at overvinde de med Localitcten forbundne Mangler.
En Oliemølle, som dreves vcd Hesrekraft, ligger
ogsaa ved R e tra i te. For nærværende Tid drives den ikke.
i Miil fra Hirschholm er det militaire Uld-
manufaktur, det stsrste i sit Slags i Danmark. Dette Ma-
nufaktur bcstaaer af teende forstielligc Værker, med dertil
horende tvende Stampemsller, som ere frcmstaaede, paa faae
Aars Forffjcl, næsten til samme Tid, men i forskielligt
øjemed og under forsti ellig Bestyrelse. Det ældste af dlsse
Værker er det, som kaldes Gamle Værket, beliggende
paa hoire Haand af Kongevejen til Helsingser. Anlednin-
gen til dets Anlæg var, at Vigtigheden af det i England
opfundne Maskineri til Klædefghrikationen bevægede i 1791
C