Beretning om industriens tilstand i de danske provindser
samt om nogle Midler til dens Fremme

Forfatter: Ole Jørgen Rawbert

År: 1820

Forlag: Trykt hos Hartvig Friderich Popp.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 118

UDK: gl. 338(489)Raw

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 142 Forrige Næste
37 Til samme Tid levede ved disse Værker 372 Vorne, 200 Born over 12 Aar, og 154 under 12 Aar, tilsam- men 726 Personer. Dertil kunde endnu regnes henved 200 Mennesker, som levede i Omegnen af Værkerne. Da Statens Finantser Udfordrede, at der i 1816 indførtes en ny Ockonomi i Statsbestyrelsen og Armeen betydeligen formindskedes, stete der og en Forandring ved Værkernes Bestyrelse og Drift, hvilket senere igjen Under- kastedes andre Forandringer. Manufakturernes nuværende Bestyrelse har ikke sect sig befsiet, til at meddele mig de af den Udbcdte Oplysninger, om Fabrikernes nærværende Virk- somhed; jeg kan saalcdes ikke meddele paalidelig Underret- ning derom. Ved i May Manned dette Aar (1820) at besee Manufakturerne, saae jeg imidlertid, at Brsns- holmsdals Fabrik er nedlagt, at Fabrikationsdriften er noppe en tredie Deel af hvad den var i 1814, og at Ma- skineriet var af samme Indretning, som dengang, det vil sige, det her i Landet almindelig ved Uldmanufakturerne ha- vende Maskineri, men som staacr henvcd 20 Aar tilbage mod det Maskineri, der nu haves ved engelsse og franske KlædemannfaktUrer. Ville de danske KlædemanUfakturistcr haabe at konkur rere, med Hensyn til Varernes Godhed og billige Priis, med hine Landes Manufakturer, maac de og forskaffe sig dis- ses Maskiner, og bestræbe sig for, at holde Skridt med de Forbedringer, som i andre Lande gjeres, ikke alene hvad Maskineriet angaaer, men og i Alt, hvad der henherer til Fabrikationen. Ved den samme Vandkraft, som driver Ussersds Uldt manufakturer og tæt ved disse, drev es indtil for faae Aar siden en oliemølle, som nn er forandret til en Kornmolle.