Beretning om industriens tilstand i de danske provindser
samt om nogle Midler til dens Fremme

 42 Iernkanoner, en spansk Fabrikationsmaade, brugelig tik smaat, men ikke til stort Skyts, da Jernet ikke lader sig sveitse »den Revner. I dette Værk var I Stangjernsham? mer, 3 Dreierværker og i Boerværk- Arbeidet lykkedes ikke, og Pcyrembert forlod Landet. Bygningen, samt Dreier og Boerværket, ere endnu heraf tilbage. Efter næsten 2 Aars Hvile overdroges Værket 1756 til Etatsraad Iu st Fabritius, og Canccliraad Claesen. Strax anlagdes en Træbygning med en Ovn m. m. til Mctalsksberi, og Aarct efter leveredes derfra de fsrftc Kanoner. Foreningen var imidlertid kortvarende, og mellem 1760 og 61 kjobtes Vær/ ket af Frederik den 5tc, og Claesen udnævntes til dets Bestyrer. N» anlagdes ct nyt Stsbcri, 6 Krudmsller, med dertil horende Indretninger, I Teglbrænderi, i Sang, wolle, I Kornmolle, I Slibemsllc m. m. 1768 solgte Kongen Værket til Claesen, der vedblev at besidde det, indtil sin Dod 1792, da Landgrcve Carl af Hessen overtog, ifolge den Afdsdcs tesramentariste Disposition Vær.^ ket, med dertil horende Gods, i SabeU og Klingefabrik, 2 Hamre med Blæseværk, I Slibeværk, I Valseværk, med forstjellige andre Moller og Bygninger til Fabrikanlæg f. Ex. Garveri, fremstode nu. Da Landgreven overtog Var/ ket, var der ISO til 190 Arbejdere; 1804 kom det i Hs. Majestæts Eje, og dengang var Arbeidcrnes Antal steget til 500. 3 Hans Majestæts Besiddelses Tid er Værket meget Udvidet og forbedret. For nærværende Tid er der folgende Industri Anlæg. i Kanonstoberi, hvortil horer Dreier og Boer- værk. Af disse drives ved Vand, i Boerværk, 2 Dreierlad, I Saug og i S tamperærk. Ved Heste drives ct Dreier-