Beretning om industriens tilstand i de danske provindser
samt om nogle Midler til dens Fremme

 56 større og bedre, end i dc fleste andre Sogne. Aarsagen til Forffjcllen i Driftsmaadcn er, at i hine Sogne crc næsten alle Venderne Selveiere, hvorimod de i de andre cvc Fæ- stere; hine ere velhavende, disse, som Fæstere i Alminde^ lighed pleie at være, hine finde Underhold nok ved at være Agerbrugere, disse forene begge Dele og have det desuagL tet undertiden daarligt nok. Saaledes findes her det samme Resultat, som haves paa flere Steder i fremmede Lande; hvor cn god Jordbund forenet med Bondens Frihed, eller, hvor, i det Mindste, det Sidste er Tilfældet, der er Bon- den Agerbruger, og anvender sin Tid og Flid paa sin Iord5 Dyrkning, men sysselsætter sig ikke mcd industricuse Arbeü der i sine Fritimer, hvorimod han kjober Alt, hvad han deraf forbruger, hos Professionister eller Fabrikanter, og ved det deckte Arbcidc, drives det bedre; hvor derimod Baand hvile paa Bonden, eller hvor Befolkningen er saa stor, at Jorden ikke kan yde nok til dens Dyrkers Under- hold, der gaacr han over til at blive Fabrikant tillige. Z Selvejer Byerne paa Sletten spindes det selvavlede Hor i Bondens Guard, og Vinteraftens Arbeid er det for Manden at haspe Garnet, medens hans Karle og Drenge henbsse Tiden. Garnet opvæves dcrpaa af Væverne i Byerne. 2 til 4 Væve findes hos cn saadan Huusmands- væver, fornemmelig i A strap Sogn, hvis Vævere cvc bekjendte over hele Fyen. J Fæstebonde Byerne er det, at Væve findes i hver Gaard, i Særdeleshed i det saakaldte Tyrki, eller paa Grevskabet, E in sid elsbor g. I de Byer, som ligge ' Einsidelsb org nærmest, væves meest Uld, der kjsbes af Felbercderne. Ulden kartes i samme Tilstand, den bes og dervaa spindes den. Nn koges Garnet i cn tynd