Beretning om industriens tilstand i de danske provindser
samt om nogle Midler til dens Fremme

. ......____ • .. -L- • —■ - M H«W — , • .1. -.—— -- -- w 60 saaledes igjen tik Bonden, der ikke har andet at gjsre der- med, end at sætte den i Væven, og give Jflctten det An- tal Traade, som Ksobmandcn bestemmer, den stal have. Har Væveriet i de forfkjellige Dele af Landet saa liden Lighed med hinanden, er det ikke at undres over, at dets Produkter ikke heller have det. Naar undtages det Lærred, som Ribe Kjobmænd ordinerer, cr alt det svrige hinanden saa uligt, som mueligt. Enhver Væver giver et Stykke Tsi den Længde, Brede, og svrige Bcffaffenhcd, som han vil, end ikke i de Egne- hvor dette Husflids Produkt cr cn Gjenstand for Handelen, har Kjsbmanden Sands for at lede denne Industri pan en for ham selv, som for Bort' den, fordeelagtig Vei, selv ikke t Aalborg, hvor han af alle bedst kunde det, formedelst Bcstaffenheden af den Deel han tager deri. De Danske Lærreder etc altsaa, paa de fra Ribe nndtagne, ikke det, som i Handels Sproget forskaacs ved Handelsvarer, og saaledes, som det maa væve, der stal sinde Afsætning paa det europæisse Marked, eller con/ curere med det, som fra dette udsendes. Norge var det Sted, hvor be hjemmegjorte Lærreder, m. m. afsattes. Hcli er nu skeet cn Forandring, og Kjobmanden, der ikke kan sende Lærrederne andre Steder hen, foler nu, uden maasscc ret at vide hvorfor, Følgerne af hans Ligegyldige hed. Vel har endeel af Slettens Lærreder og hjemmegjorte Tsier været sendte op til Norge; men dog cv Fyen og Øcvnc mest forsynet dermed, hvorfor der endnu existerer et vet godt Lærreds Marked i Odense, men i Zydland, især 1 bcrt nordlige Deel, som havde mest Handel paa Norge, seer det nu kun sørgeligt ud med Lærredshandelen, og Skatt rer og Afgifter erc der nu saameget mere trykkende, som det var denne, der for det Meste betalte dem. Deels har