Beretning om industriens tilstand i de danske provindser
samt om nogle Midler til dens Fremme

Forfatter: Ole Jørgen Rawbert

År: 1820

Forlag: Trykt hos Hartvig Friderich Popp.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 118

UDK: gl. 338(489)Raw

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 142 Forrige Næste
73___ Hingen af det 17de Aarhundrcdc, eller, fra Begyndelsen af det forrige, som det Tidspunkt, da Fabriker begyndte at opmuntres i Darrmark, da skulde vi nu have havt god In- dustrie. I nogle andre europæiske Stater er ogsaa indseet, lhvormegen Indflydelse Haandværkerne have paa Fabrikfliden, hvorfor Rcgjeringerne have sogt ved forffjelkige Midler at forædle dem. For at holde Orden iblandt de forffjcllige Haandværker, og, for ved visse Forskrifter, at forebygge, at intet flet Arbeide leveredes af disse, ere Lauge oprettede. Disse have været og cve endnu i nogle Lande meget man; gelfulde. Nogle Steder cv det med Held forssgt at aft hjælpe Feilene, paa andre Steder er det mislykket. Der er Stater, hvor Negjeringcn har formeent, bedst at raadc Bod paa Laugsvæseuets Mangler, ved aldeles at hæve og srigjsre Laugene; men, i hvorvel jeg maa være fuldkommen enig i, at Haandtcringcrne drives bedst »den Laug, hvor,' paa haves flere og særdeles indlysende Exemplcr, trocr jeg dog, at det cr ffadeligt for det Land, som har et strængt Langsvæsen, pludseligcn at hæve det; thi derved aabnes paa engang Dorenc for Fufferiet, og Professionernes Forfald, samt Fattig Forsørgelsens Forsgelsc blive, i det Mindste for cn Tid, Følgerne. Skridt for Skridt formener jeg, bsr Laugsvæsenets Baand løsnes, indtil det øjeblik kommer, gt de, uden nt gjsre Skade, aldeles kunne hæves. Hvad Danmarks Langsvæsen angaacr, da l lider det ikke under saadanne Mangler, som i nogle andre Lande, især siden Fordg. af 21de Martz 1800 Udkom, dog vilde det ikke være et unyttigt Foretagende, om det undcrssgtcs, hvorvidt den Lethed, der nn er for Svende at nedsætte sig som Frimestcre, ikke har havt skadelige Følger. Mange