Fjernelse af Støv og usund Luft fra fabriks-, værksteds-, og Arbejdslokaler

66 hvor der foretages Saltglasering; der dannes her Saltsyre, der dels kan trænge ind i det omgivende Lokale, dels kan genere Arbejderen betydeligt i det Øjeblik, han kaster Saltet i Ovnen. Arbejderen bør under denne Pro- ces bære en Respirator eller Svamp fugtet med en svagt alkalisk Opløsning. Endelig bør A åbningerne være forsynede med tæt lukkende Døre, saa den mindst mulige Mængde trænger ud i Lokalet. I de kontinuerlige Cementovne af nyere Konstruktion (Schøfer & Dietzsch) qy der rig Anledning til Kulilteforgiftning. Schøfers Ovn er skitseret i Fig. 75. Den raa Cement kastes fra tredje Etage ind gennem A; den færdige Cement trækkes bort under Risten D; Brændingen foregaar ved E; Kullene indføres fra B gennem Kanalerne C. Der er altsaa en fuldstændig rationel For- brænding, idet Forbrændingsprodukterne forvarmer den raa Cement, medens den til Forbrændingen nødvendige Luft forvarmes af den brændte Cement. Men for at bringe Kullene ind i Cementmassen maa Arbejderne med lange Stænger, som indføres gennem Kanalerne C, lave Huller i Cementmassen og fra Tid til anden støde disse Huller op og støde Kulslaggerne itu. Her, hvor Arbejderen er bøjet over Hullet for at udføre og tilse sit Arbejde, indaander han en stor Mængde Kulilte og andre Forbrændingsprodukter; det gælder derfor her om at have en overordentlig kraftig Ventilation. I Portlandcementindustrien sker Pulveriseringen paa den mest støvfri Maade ved Kugle- og Rørmøller, som tidligere beskrevet. Af andre Former for Kuglemøller kan nævnes Grusonwerk’s, som ligner den viste meget, og Gebrüder Sachsenberg’s, som er en Del mer© kompliceret og ikke har vundet saa stor Udbredelse. Angaaende Støvkamre paa Portlandcementfabrikker henvises til det foran omtalte. Saavel Måleapparater som Sigter, Transportmidler og Pakningsrum bør staa i Forbindelse med Støvkamre eller Støvudskillelse. Ved Fabrikationen af Glas bør saavel Blandingen som Sigtningen af Glas- massen, der meget ofte indeholder Blyilte, ske i lukkede Apparater; hvor Blandingen sker med Skovl, bør Arbejderne bære Respirator. Ved Slibningen af Glas, der er meget usund, bør Støvet suges bort af en Suger, hvis Kanal har en Aabning med Sugetragt i umiddelbar Nærhed af det Sted, hvor Støvet dannes. Ved den tidligere Metode for Sandblæsning, der traadte i Stedet for Ætsningen med Flussyre, blæstes Sandet med en Strøm af kom- primeret Luft mod Glaspladen, og her var en Støvudvikling ganske uund- gaaelig. Gutmann i Altona har konstrueret et Apparat, Fig. 76, hvor Sandet sættes i Bevægelse ved Sugning; da der herved opstaar en Luftfortynding i Apparatet, kan intet Støv træde ud. Sandet findes i Beholderen a og føres herfra til det under Arbejdsbordet t liggende Mundstykke d, som er rettet mod den over Bordet førte Glasplade. Af Sugeren e føres det brugte Sand gennem Sugerøret r tilbage i Beholderen, hvor Størstedelen af det aflejres