Fjernelse af Støv og usund Luft fra fabriks-, værksteds-, og Arbejdslokaler

Forfatter: W. Konow

År: 1902

Forlag: Vilhelm Priors Hof-boghandel

Sted: København

Sider: 144

UDK: TB Gl. 613.6 Kon

Prisbelønnet af den tekniske Forening.

Udgivet med Statsunderstøttelse

Med 102 Figurer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 144 Forrige Næste
74 som vist i Fig. 85. Ved Enderne af Kartetromlen naar Støbejernsvæggene ned til Gulvet; paa deres Overkant hviler en Blikkappe a, der er delt i tre Dele, som kan aabnes om Hængslerne 1, 2, 3. Paa Forsiden er Maskinen lukket ved Væggen b, der kun er aaben ved Arbejdsstedet. Paa Bagsiden gaar Væggen c ikke holt ned til Gulvet, og man har her en Aabning, gen- nem Irvilken det Indre af Kappen staar i Forbindelse med Støvkamret d, fra hvilket Støvet ved Ventilatoren e blæses ind i Jernrøret f, der er fælles for flere Maskiner, og som igen staar i Forbindelse med en -Skorsten. Det opnaaede Resultat er meget tilfredsstillende. Mange Steder har man paa en sindrig Maade omgivet enkelte af de særlig støvfrernbringende Dele af Maski- nen med Skærme, men en fuldstændig Støvfjernelse opnaas ikke herved. Andre Steder har man anbragt et Støvfang af Form som et Røgfang over hver Maskine og sat disse forskellige Støvfang i Forbindelse med en fælles Kanal, hvori der er anbragt en Ventilator. Det er paa denne Maade ikke muligt at forhindre, at Støvet trænger ud i Lokalet; navnlig slynger den som Afgiverapparat fungerende Kartevalse en Masse Støv ud ved sin hurtige Omdrejning. b. Den næste Afdeling af Arbejdsprocessei’ i Tekstilindustrien er Spin- dingen. I selve Spindesalene bør altid forefindes en meget energisk Ventilation; der udvikles ganske vist meget mindre Støv end ved de foregaaende Processer, men Arbejdet foretages under en forholdsvis høj Temperatur, og mange Spindeprocesser fordrer en stor Fugtighedsgrad; her ligger Hovedvanskeligheden ved Ventileringen af Spindesalene. Er Ventilationen kraftig, er det vanskeligt at holde den Fugtighedsgrad, som Arbejdet kx’æver, og holdes Fugtigheds- graden, gaar det ofte ud over Ventilationen. Er Arbejdet støvfrernbringende som ved Forspindingen, er det heldigst at suge Luften bort under hver Maskine, medens der samtidig blæses Luft ind foroven. Da det her, som overalt i Tekstilindustrien, er store Rum, man har at gøre med, raaa man drage Omsorg for, at alle Dele af Lokalet forsynes med frisk Luft. For at opnaa rigelig Luftfordeling til hele Lokalet presses som Regel Luften ind i et under Loftet liggende Rørsystem. Rørene, der efterliaanden aftager i Dia- meter, er gennemliullede, saaledes at der overalt i Lokalet udpresses frisk Luft. Som Eksempel skal nævnes Bomuldsspinderiet Speyer i Pfalz. Under Loftet i hver Sal ligger et gennemhullet Blikrør paa 60 — 90 cm i Diameter. En Ventilator paa 2 m Diameter og 400 Omdrejninger presser Luft ind i Rørsystemet. Om Sommeren ledes Luften gennem en Hvælving i Kælderen, hvor den køles og fugtes. I en Del engelske Hørspinderier giver det varme Vand og Gæringen af de i Fibrene indeholdte gummiagtige Bestanddele Anledning til betydelig Luftforurening, og man har derfor indført de i Fig. 86 viste ventilerede Spindestole. En Luftkanal H er anbragt mellem Varmtvandstrugene Z; disse