Fjernelse af Støv og usund Luft fra fabriks-, værksteds-, og Arbejdslokaler
Forfatter: W. Konow
År: 1902
Forlag: Vilhelm Priors Hof-boghandel
Sted: København
Sider: 144
UDK: TB Gl. 613.6 Kon
Prisbelønnet af den tekniske Forening.
Udgivet med Statsunderstøttelse
Med 102 Figurer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
74
som vist i Fig. 85. Ved Enderne af Kartetromlen naar Støbejernsvæggene
ned til Gulvet; paa deres Overkant hviler en Blikkappe a, der er delt i tre
Dele, som kan aabnes om Hængslerne 1, 2, 3. Paa Forsiden er Maskinen
lukket ved Væggen b, der kun er aaben ved Arbejdsstedet. Paa Bagsiden
gaar Væggen c ikke holt ned til Gulvet, og man har her en Aabning, gen-
nem Irvilken det Indre af Kappen staar i Forbindelse med Støvkamret d,
fra hvilket Støvet ved Ventilatoren e blæses ind i Jernrøret f, der er fælles
for flere Maskiner, og som igen staar i Forbindelse med en -Skorsten. Det
opnaaede Resultat er meget tilfredsstillende. Mange Steder har man paa en
sindrig Maade omgivet enkelte af de særlig støvfrernbringende Dele af Maski-
nen med Skærme, men en fuldstændig Støvfjernelse opnaas ikke herved.
Andre Steder har man anbragt et Støvfang af Form som et Røgfang over
hver Maskine og sat disse forskellige Støvfang i Forbindelse med en fælles
Kanal, hvori der er anbragt en Ventilator. Det er paa denne Maade ikke
muligt at forhindre, at Støvet trænger ud i Lokalet; navnlig slynger den
som Afgiverapparat fungerende Kartevalse en Masse Støv ud ved sin hurtige
Omdrejning.
b. Den næste Afdeling af Arbejdsprocessei’ i Tekstilindustrien er Spin-
dingen. I selve Spindesalene bør altid forefindes en meget energisk Ventilation;
der udvikles ganske vist meget mindre Støv end ved de foregaaende Processer,
men Arbejdet foretages under en forholdsvis høj Temperatur, og mange
Spindeprocesser fordrer en stor Fugtighedsgrad; her ligger Hovedvanskeligheden
ved Ventileringen af Spindesalene. Er Ventilationen kraftig, er det vanskeligt
at holde den Fugtighedsgrad, som Arbejdet kx’æver, og holdes Fugtigheds-
graden, gaar det ofte ud over Ventilationen. Er Arbejdet støvfrernbringende
som ved Forspindingen, er det heldigst at suge Luften bort under hver
Maskine, medens der samtidig blæses Luft ind foroven. Da det her, som
overalt i Tekstilindustrien, er store Rum, man har at gøre med, raaa man
drage Omsorg for, at alle Dele af Lokalet forsynes med frisk Luft. For at
opnaa rigelig Luftfordeling til hele Lokalet presses som Regel Luften ind i
et under Loftet liggende Rørsystem. Rørene, der efterliaanden aftager i Dia-
meter, er gennemliullede, saaledes at der overalt i Lokalet udpresses frisk
Luft. Som Eksempel skal nævnes Bomuldsspinderiet Speyer i Pfalz. Under
Loftet i hver Sal ligger et gennemhullet Blikrør paa 60 — 90 cm i Diameter.
En Ventilator paa 2 m Diameter og 400 Omdrejninger presser Luft ind i
Rørsystemet. Om Sommeren ledes Luften gennem en Hvælving i Kælderen,
hvor den køles og fugtes.
I en Del engelske Hørspinderier giver det varme Vand og Gæringen
af de i Fibrene indeholdte gummiagtige Bestanddele Anledning til betydelig
Luftforurening, og man har derfor indført de i Fig. 86 viste ventilerede
Spindestole. En Luftkanal H er anbragt mellem Varmtvandstrugene Z; disse