Fjernelse af Støv og usund Luft fra fabriks-, værksteds-, og Arbejdslokaler

Forfatter: W. Konow

År: 1902

Forlag: Vilhelm Priors Hof-boghandel

Sted: København

Sider: 144

UDK: TB Gl. 613.6 Kon

Prisbelønnet af den tekniske Forening.

Udgivet med Statsunderstøttelse

Med 102 Figurer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 144 Forrige Næste
79 haardere Træet er, desto mere Støv giver det. Ved Bortsugning af Støvet opnaas dernæst ringere Brandfare, ringere Assurance, ringere Renselsesbekost- ninger og en god Luftfornyelse og endelig det økonomiske Resultat, at Spaa- ner og Støv kan anvendes til Brændsel. Udgiften ved disse Ventilationsanlæg er i Reglen kun ringe, da det kun drejer sig om en Ventilator og en Del Blik- eller Zinkrør. Ved et Anlæg i en Maskinfabrik i Würtemberg kostede Støvsamlingsanlægget for en Rund- og Baandsav, en Afrettemaskine, to Høvle- maskiner og en Fræsemaskine omtrent ca. 355 Kr. Bortførselen af Spaanerne fra samme Værksted kostede tidligere aarlig 1600 Kr. Det bedste er naturligvis at omgive Maskinerne med Træ- eller Jern- blikkapper og sætte det Indre af Kappen i Forbindelse med en for flere Maskiner fælles Suger. Fig. 93 fremstiller i skematisk Form Grundrids af Bortsugningen i de prøjsiske Statsbaners Hovedværksted i Elberfeld. Maskinerne her er ikke om- givne med Kapper, men ved Foden af hver Maskine findes en Aabning, gen- nem hvilken Spaaner og Støv suges ind i Kanalsystemet og af Sugeren v blæses hen til et Samlerum. Kanalerne maa være beskyttede mod Fugtighed. Dette opnaas fuldstændig ved Lerrørsledninger eller murede Kanaler med Cementpuds. Tætte Blikrørsledninger kan ogsaa anvendes og, hvis Lokalet og Bygningen er tørre, firkantede Trækanaler. Hvor Træstøvet og Spaanerne bruges som Brændsel under Dampkedlen, kan det være hensigtsmæssigt at lade Sugeren blæse det hen til en Beholder i Nærheden. I Fig. 94 er fremstillet en Støvbortsugning, der er udført i Gebr. Körtings Fabrik i Körtingsdorf. Under hver Maskine udmunder et Suge- rør a, der fører til en Samlekanal b, som gennem c fører til Kedelhuset, hvorfra det føres til den ved Kedelhuset beliggende Støvsamler /. Sugeren e, der drives af en lille Elektromotor, suger Spaanerne og Støvet ind i Spaan- kamret. Her formindskes Luftstrømmens Hastighed, og dens Retning for- andres, saa at der kun gaar renset Luft bort ved g. I Lanz’s Fabrik for Landbrugsmaskiner i Mannheim suges Træstøv og Spaaner bort med en Suger paa 8 H.K. til en Samler i Kedelhuset. Den fra Samleren gaaende Luft renses ved at føres igennem et Regnbad og ledes ind i en Skorsten, der ikke bruges mere. Der er ikke Spor af Støv i Ar- bejdslokalerne. Endelig skal omtales et Bortsugningsanlæg i en Tøndefabrik i Tyskland. I Højde med Gulvet er opstillet to kraftige Sugere, 1,2 m i Diametér og med 4 Vinger 0,25 m brede og 1500 Omdrejninger pr. Minut. Hver af disse betjener et vist Antal Arbejdsmaskiner og er opstillet midt imellem disse sidste og det Sted, hvor Spaanerne skal transporteres hen. Bikanaler paa 10—15 cm Diameter sætter de enkelte Maskiner i Forbindelse med en 40 cm Hovedkanal, som tillige er Suger. Alle Maskinerne er omgivne