Børneantal og Børnedødelighed i københavnske Ægteskaber
Efter Folketællingsmaterialet 1901

36 heder og lidt over 1/5 i Lejligheder med 3 eller flere Værelser. I den følgende Gruppe af Ægteskaber med længere Varighed iagttager man allerede ret stærke Forskydninger, idet Et- og To- værelserslejlighedernes Antal er aftaget med tilsammen 7.8 pCt, der er indvundet af Gruppen Lejligheder med 3 eller flere Værelser. De bedste Boligforhold er der for Ægteskaber, der har varet 20—24 Aar. Her bor kun 1/20 af Ægteparrene i Etværelses- lejligheder, lidt over Halvdelen i Toværelserslejligheder og omtrent 2/- i Boliger med 3 eller flere Værelser. Undersøger vi Forholdet for Ægteskaber med Varighed af 25 Aar eller derover, er For- delingen af Lejlighederne atter noget mindre gunstig, idet An- tallet af Etværelseslejligheder er steget noget, Antallet af Tre- og Fireværelserslejligheder gaaet noget ned; men erindres maa det jo her, at sidstnævnte Gruppe indeholder Ægteskaber af forskellig Varighed, og usandsynligt er det ikke, at der, naar Børneflokken er kommet fra Haanden, foregaar en Bevægelse fra større til mindre Lejligheder, modsat den, som vi har paa- vist fandt Sted for Familier med et voxende Børnetal. Vi har allerede flere Gange haft Anledning til at nævne den tidligere Afhandling om københavnske Børns Aldersfordeling efter Lejlighedernes Værelseantal, idet denne paa forskellige Punkter har støttet og forklaret de Resultater, som denne Under- søgelse er kommet til. Den fornævnte Afhandling gik ud fra Børnenes Aldersfordeling indenfor Lejligheder af forskellig Størrelse som et Faktum, hvor Materialet ikke tillod nogen Op- løsning i de enkelte til Grund liggende Aarsager, som dog delvis fremgik af de Ejendommeligheder, som selve Børnetallene frembød. Blandt de vigtigste Aarsagsforbindelser fremhævedes den forskel- lige Børnedødelighed og Vandringer fra mindre til større Lejlig- heder af Familier med mange Børn. Materialet for nærværende Undersøgelse har nu, særlig for Børnedødelighedens Vedkom- mende, tilladt en Paavisning af den Styrke, hvormed disse Aarsager virke. De to Undersøgelser har tjent til indbyrdes Støtte og Belysning og danner i det hele et naturligt Supple- ment til hinanden.