LIDT OM LANDEFARERNES OG LÆGERNES REKLAME I ÆLDRE TID

10 deres store Nytte og havde Adgang til Embeder og indgik som et Led i Statshusholdningen nær op til de fra Universitetet stammende. Alt i alt var dog baade Læger og Kirurger faatallige. Ordningen af Medicinalvæsenet lod meget tilbage at ønske. Læger og Kirurger fandtes langtfra i hver By, og man maatte da i paakommende Tilfælde ty til de stedlige lægekyndige Folk, til Baderen, Bartskæren, til den, der havde nogen Erfaring, eller til den »kloge« Mand eller Kone. Var Forholdene saadan, var der Plads for den, der vidste Besked, og som var parat til at drage fra Sted til Sted, og det var alle de Personer, som man sammenfatter under Navnet Landefarere, hvadenten de nu virkede som Tandtrækkere, Stærstikkere, Sten- snidere eller paa anden Maade. Det var Folk, der kom langvejs fra, der ikke havde fast Bopæl, men som nævnede sig med højt klingende Titler, hvad dog ikke betød, at de havde Ansættelse eller Embede. De drog Europa igennem fra Land til Land og gjorde kortvarige Ophold i Byerne, for atter at drage bort, naar Kurene mislykkedes, eller naar der ingen For- tjeneste var mere. Ganske interessant er det at se, at Landefarerne i de store Byer ofte samledes paa enkelte Steder eller i bestemte Gader, ganske som Haandværkerne, der tidligere altid havde en særlig Gade til hver enkelt Profession. I Paris holdt de saaledes til paa Pont- Neuf. Jacob Bircherod gjorde 1654 en Rejse med Jens Juel og omtaler i sin Dagbog denne Bro paa følgende Maade, idet han siger, at paa den er der