LIDT OM LANDEFARERNES OG LÆGERNES REKLAME I ÆLDRE TID
Forfatter: J. W. S. Johnsson
År: 1914
Serie: Medicinsk-Historiske Smaaskrifter Ved Vilhelm Maar
Forlag: VILHELM TRYDES FORLAG
Sted: KØBENHAVN
Sider: 94
UDK: 61 (09)
MEDICINSK-HISTORISKE
SMAASKRIFTER
VED
VILHELM MAAR
7
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
10
deres store Nytte og havde Adgang til Embeder og
indgik som et Led i Statshusholdningen nær op til
de fra Universitetet stammende. Alt i alt var dog
baade Læger og Kirurger faatallige. Ordningen af
Medicinalvæsenet lod meget tilbage at ønske. Læger
og Kirurger fandtes langtfra i hver By, og man
maatte da i paakommende Tilfælde ty til de stedlige
lægekyndige Folk, til Baderen, Bartskæren, til den,
der havde nogen Erfaring, eller til den »kloge« Mand
eller Kone.
Var Forholdene saadan, var der Plads for den,
der vidste Besked, og som var parat til at drage fra
Sted til Sted, og det var alle de Personer, som man
sammenfatter under Navnet Landefarere, hvadenten
de nu virkede som Tandtrækkere, Stærstikkere, Sten-
snidere eller paa anden Maade. Det var Folk, der
kom langvejs fra, der ikke havde fast Bopæl, men
som nævnede sig med højt klingende Titler, hvad
dog ikke betød, at de havde Ansættelse eller Embede.
De drog Europa igennem fra Land til Land og gjorde
kortvarige Ophold i Byerne, for atter at drage bort,
naar Kurene mislykkedes, eller naar der ingen For-
tjeneste var mere.
Ganske interessant er det at se, at Landefarerne i
de store Byer ofte samledes paa enkelte Steder eller
i bestemte Gader, ganske som Haandværkerne, der
tidligere altid havde en særlig Gade til hver enkelt
Profession. I Paris holdt de saaledes til paa Pont-
Neuf. Jacob Bircherod gjorde 1654 en Rejse med
Jens Juel og omtaler i sin Dagbog denne Bro paa
følgende Maade, idet han siger, at paa den er der