LIDT OM LANDEFARERNES OG LÆGERNES REKLAME I ÆLDRE TID

kun fordrede faa Kundskaber, det vil sige Aarelad- ning, Kopsætning, Anlægning af Fonteneiler og lig- nende. Her i Norden satte han ogsaa Klyster, hvad der i galliske Lande hørte ind under Apotekernærin- gen, men at trække Tænder ud, operere Brok eller Sten indlod han sig ikke paa. Han havde sikkert nok med at passe sine smaa Virksomheder, haardt trængt som han var fra alle Sider af Badere, Smede og an- dre udenfor Lavet staaende. Spillerummet for Lande- farernes Virksomhed var derfor stort, og deres Virk- somhed deler sig naturligt ud i mange Grupper; nogle trækker Tænder ud, andre handler med Ban- dager, nogle kurerer Øjensygdomme eller sætter Arme og Ben i Led, andre tjener Opholdet som Forhand- lere af Vidundermedikamenter, af Slange- eller Ele- fantfedt, Livseliksirer, Draaber, der skaffer evig Ung- dom, og andre igen som autoriserede Indsamlere og Forhandlere af Medicinalplanter. Særlig kendte Salgs- varer var Theriak og Orvietan, to Midler, der nød almindelig Folkegunst. Det første stammede direkte ned fra det Medikament, Kong Mithridates havde lavet for at beskytte sig mod Gift, og som af Pom- pejus blev bragt til Rom, hvor det ændredes af Neros Livlæge Andromachus, idet han føjede Slangegift til den oprindelige Sammensætning. Det andet var op- fundet af Lupi fra Byen Orvieto i Italien i Slutnin- gen af det 16de Aarhundrede og gjaldt for et frem- ragende Middel mod Pest. Salget af dette sidste var saa almindeligt, at de, der solgte det, kaldtes Orvie- tanere, og at der dannedes hele Dynastier af Orvie- tansælgere, f. Eks. Familien Contugi. At Modgifte