LIDT OM LANDEFARERNES OG LÆGERNES REKLAME I ÆLDRE TID

■USM 71 Tænder (Zähne). Der foreligger altsaa en lille Mis- forstaaelse, der maaske skyldes mundtlig Overlevering. Det første Middel der anføres, er en Tinktur lavet af Koraller, et Naturprodukt, der allerede anvendtes af de græsk-latinske Læger til Saarbehandling og som Middel til at modvirke sygelig Tilbageholden af Uri- nen og Nyrelidelser. Denne sidste Anvendelse holdt sig længe. Corfits Ulfeldt blev saaledes behandlet med Koraltinktur, da han i Stockholm laa syg med hovne Ben og Vattersot. 1 Oldtiden opfattedes Korallerne som Planter, men i det 17de Aarhundrede var man naaet til at lade dem indtage en Mellemstilling mellem Vegetabilia og Animalia. Hvorledes de voksede, vidste man ikke. Man mente, at Korallernes Sæd var en mælkeagtig Saft, der gennemtrængte hele Stokken og foranledigede Væksten. Man inddelte dem efter Farven og kaldte de røde mandlige, de hvide kvindelige. Sorte Koraller kendte man nok, men de fandt ingen medicinsk An- vendelse og regnedes neppe med. Ved Bedømmelsen af disse Droger spillede sikkert de ældgamle folke- medicinske Anskuelser om Farven en Rolle. Rød ansaa man for en gunstig, helbredende Farve, ti den var Livets og Blodets Farve. Hvid var ogsaa gavnlig, idet den betegnede den uskyldige, rene, ubesmittede Til- stand. Sort var derimod de underjordiskes, Dæmoner- nes Farve. Hvide Dyr ofredes tii venlige Guddomme, medens sorte gaves til de onde Vætter, man gærne vilde staa paa en god Fod med. Den røde Koral spillede der- for en stor Rolle i Medicinen, og den havde endog den