LIDT OM LANDEFARERNES OG LÆGERNES REKLAME I ÆLDRE TID

8o tioner, der var oppe i Tiden. Det er da ogsaa et Spørgsmaal, om Forfatteren har hørt til Kvaksalverne, eller om han ikke snarere har haft Bestalling som Medicinhandler, maaske endda fra et eller andet Uni- versitet, der vilde sikre sig, at Præparaterne kom i Handelen i den autoriserede Form. Strakte end Kvaksalvernes Virksomhed sig over flere Aarhundreder, og er der end ingen Tvivl om, at mange af dem har virket til Gavn, saa har deres Virksomhed neppe vundet videre Paaskønnelse Mand og Mand imellem, ti mislykkede Kure omtales nu en Gang mere end de, der lykkes. Satirens skarpe Klinge har da ogsaa fra Tid til anden tilføjet Landefarerstan- den blødende Hug, som de foranstaaende Eksempler viser. Standen indeholdt jo saa mange sorte Faar, at den var let at angribe. løvrigt gik Lægerne heller ikke Ram forbi. Et gammelt Vers siger: In Institutis comparo ivos Brutis; In Digestis nihil potestis; In Codice scitis modice; In dem Reichsabscheid Seit ihr gekommen nicht weit; Et tamen creamini Doctores. O tempora! o! mores. Kvaksalverne udfordrede dog i større Grad Sam- tiden. At Lægerne klagede over deres Fremfærd er vel forstaaeligt; men de overmaade harmfulde Ord, der lød fra dem, lader forstaa, at ikke Brødnid alene, men ogsaa en dyb Bedrøvelse over, at Folk atter og atter blev bedraget, har dikteret dem. Klagerne er