LIDT OM LANDEFARERNES OG LÆGERNES REKLAME I ÆLDRE TID

fordi mange havde Uddannelse i Øjenlægekunsten. 1 andre Lande eksisterer Landefarerne endnu. I 1896 havde en Tandtrækker opslaaet sin Bod paa en af Paris’s Boulevarder. Den var overmaade broget ud- styret med Fløjl og Guld og store Lamper. Han fremviste Hestetænder for den maabende Hob, og trak Tænder ud paa et Kranium uden at anvende Tang, men kun med Fingrene. 1 Italien er Lande- farerne ikke sjældne, og de hjemsøger ikke blot de smaa Købstæders Markeder, men ogsaa de større Byer, f. Eks. Neapel. Et Ægtepar i Volterra havde (1908) delt Rollerne mellem sig. Manden solgte Vid- undermedicin, og Konen spaaede i Kort. Og selv egentlige Urtehandlere findes endnu af og til. L. Laloy saa (1900) paa et Marked i en af Paris’s For- stæder en saadan. Bag et lille Bord stod en yngre Dame. Ved Siden af hende laa en Tromme til at kalde Klienterne sammen med, medens Bordet var fyldt med Løg, Petersilje, Citroner, Melisse, Peber- mynte og andre Urter. Hun solgte dem dog ikke, men havde dem som Mønster til at vise, hvad der kunde udrettes med dem. Hun solgte derimod smaa Traktater om, hvorledes man kunde helbrede forskel- lige Sygdomme uden Læge. At hun har været Lande- farer, er vel sikkert nok, men hun har alligevel nok hørt til den Art af Urtehandlere, der først aflægger en af Staten anordnet Eksamen. Nød og Trang eller Konkurrencen med ligestillede har vel drevet hende ud i Landefareriet. Landefareriets Tid er forbi. De faa vandrende, der er tilbage, arbejder sig over i praktiske Erhverv. Det