LIDT OM LANDEFARERNES OG LÆGERNES REKLAME I ÆLDRE TID
Forfatter: J. W. S. Johnsson
År: 1914
Serie: Medicinsk-Historiske Smaaskrifter Ved Vilhelm Maar
Forlag: VILHELM TRYDES FORLAG
Sted: KØBENHAVN
Sider: 94
UDK: 61 (09)
MEDICINSK-HISTORISKE
SMAASKRIFTER
VED
VILHELM MAAR
7
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
fordi mange havde Uddannelse i Øjenlægekunsten. 1
andre Lande eksisterer Landefarerne endnu. I 1896
havde en Tandtrækker opslaaet sin Bod paa en af
Paris’s Boulevarder. Den var overmaade broget ud-
styret med Fløjl og Guld og store Lamper. Han
fremviste Hestetænder for den maabende Hob, og
trak Tænder ud paa et Kranium uden at anvende
Tang, men kun med Fingrene. 1 Italien er Lande-
farerne ikke sjældne, og de hjemsøger ikke blot de
smaa Købstæders Markeder, men ogsaa de større
Byer, f. Eks. Neapel. Et Ægtepar i Volterra havde
(1908) delt Rollerne mellem sig. Manden solgte Vid-
undermedicin, og Konen spaaede i Kort. Og selv
egentlige Urtehandlere findes endnu af og til. L.
Laloy saa (1900) paa et Marked i en af Paris’s For-
stæder en saadan. Bag et lille Bord stod en yngre
Dame. Ved Siden af hende laa en Tromme til at
kalde Klienterne sammen med, medens Bordet var
fyldt med Løg, Petersilje, Citroner, Melisse, Peber-
mynte og andre Urter. Hun solgte dem dog ikke,
men havde dem som Mønster til at vise, hvad der
kunde udrettes med dem. Hun solgte derimod smaa
Traktater om, hvorledes man kunde helbrede forskel-
lige Sygdomme uden Læge. At hun har været Lande-
farer, er vel sikkert nok, men hun har alligevel nok
hørt til den Art af Urtehandlere, der først aflægger
en af Staten anordnet Eksamen. Nød og Trang eller
Konkurrencen med ligestillede har vel drevet hende
ud i Landefareriet.
Landefareriets Tid er forbi. De faa vandrende, der
er tilbage, arbejder sig over i praktiske Erhverv. Det