Lærebog i Magnetisme og Elektricitet

102 og ud igjennem to parallele Kobbertraade (for at denne Del af Strømmen ikke skal influere paa Naalens Stilling); Magnet- naalen gjør da et Udslag, og af dettes Størrelse bestemmes Fig. 79. Strømstyrken. Forestiller NS den mag- netiske Meridian, n s Magnetnaalen efter Udslaget («), paavirkes enhver af Polerne af to Kræfter: Virkningen af Jord- magnetismens horizontale Komposant Hm ni 1 »rr, rr n „ 2 <H tt S YH parallel med N S og Kraften K = —-— vinkelret paa NS; naar Naalen er i Ro, maa de to Kræfters Resultant falde i Naalens Forlængelse, og man faar altsaa 2nasm „ Hr —-----— H Yn. tga, s = tga = k. tga, o: Strømstyrken proportional med Tangens til Udslaget, idet k er en Konstant for samme Instrument (r) paa samme Sted af Jorden (Z7). Udslaget sés at være uaf- hængigt af Magnetnaalens Styrke, hvad Forsøget ogsaa viser. Værdien af k afhænger af den valgte Enhed for Strøm- styrken. VIII. Bestemmelse af den elektriske Strøms Konstanter. 76. Elektrisk Lediiingsmodstand. Den Modstand, som en Leder byder den elektriske Strøm, er som tidligere (61) angivet ligefrem proportional med Lederens Længde og med Modstandskoefficienten (afhængig af Lederens Stof) og omvendt proportional med Lederens Tværsnit, saa at den kan sættes lig l C t' Med Hensyn til Enheden for den elektriske Lednings- modstand, da har man hidtil i Almindelighed benyttet en Siemens’ Enhed, hvilket er den Modstand, en Kvægsølv- søjle, lm- lang, lamm- i Tværsnit, 0° varm, byder Strømmen, saa at en Kvægsølvsøjles Modstand, naar disse Enheder