Lærebog i Magnetisme og Elektricitet

109 80. Som Følge af ovenstaaende Resultater ansés cliemiske Processer for at være Aarsag til Elektricitetsudviklingen, den chemiske Theori, medens den anden Theori, Kontakttheorien, kun ansér Berøringen for Aarsagen; Theorierne gaa imidlertid delvis Haand i Haand. Amalgameret Zink og chemisk rent Zink opløses saaledes kun i fortyndet Svovlsyre, naar en Ledning slut- tes imellem Zink og f. Ex. Kobber; Tendensen til Strøm er der altsaa, men den sidstnævnte Berøring er fornøden, for at den potentielle Energi skal blive omsat til kinetisk (chemisk Energi). Blandt de mange Theorier om Elektricitetsudviklingen skal her kortelig nævnes ved et Exempel den af Schönbein frem- satte. Anbringer man en chemisk ren Zinkplade i Vand (egentlig kan Vand, som paavist, ikke dekomponeres af den elektriske Strøm, men vi kunne nu antage det), saa, da dette bestaar af det elektropositive Brint og det elektronegative Ilt, og denne sidste tiltrækkes af Zinket (Ilt forbinder sig let med Zink), vil Zinket faa positiv Elektricitet nærmest de Steder, hvor det er bedækket af Ilt, negativ paa de Steder, der rage op af Vædsken. Brintatomerne i de Zinket berørende Vand- molekyler vendes derved bort fra Zinket og ere ladede med positiv Elektricitet, hvilken ved sin Tiltrækning paa de næste Vandmolekyler drejer disse om i en lignende Stilling o. s. fr., saa at Iltatomerne helt igjennem Vædsken vende imod Zinket, Brintatomerne bort derfra. Naar der saa i Vædsken i nogen Afstand fra Zinkpladen staar en Metalplade, der f. Ex. ikke har nogensomhelst chemisk Virkning med Vandets Bestanddele (en Platinplade), ville de denne Metalplade nær- mest liggende Brintatomer tiltrække negativ Elektricitet i Pladen og frastøde positiv, saa at, naar denne Metalplade forbindes ledende med Zinkpladen, de modsatte Elektrici- teter i disse to forenes; Metalpladen bliver altsaa den positive Pol. Men tillige forenes Zinkets bundne, positive Elektricitet med de nærliggende Iltatomers negative, og der dannes samtidig tillige Zinkilte; de derefter følgende Brint- atomers positive Elektricitet forener sig med de næste Ilt- atomers negative Elektricitet, og samtidig forenes Atomerne selv til nye Molekyler, o. s. fr.; de sidste, op til den neutrale Metalplade liggende Brintatomer faa deres positive Elektricitet