Lærebog i Magnetisme og Elektricitet

Forfatter: H. O. G. Ellinger

År: 1887

Forlag: C. A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 117

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 302 Forrige Næste
Ill i hvert Molekyle af f. Ex. Zinket den positive Elektricitet blev tiltrukken, den negative frastødt, og denne frastødte Elektricitet bandt atter den positive i det følgende Molekyle, medens den negative blev frastødt o. s. fr., og til Slut var der følgelig kun fri negativ Elektricitet i Enden af Zinket. Betragter man derfor et galvanisk Batteri, f. Ex. Voltas Bæger- apparat, saa vil denne Adskillelse af Molekylernes Elek- triciteter gaa for sig helt igjennem, baade i Vædskerne og i Metalpladerne, og dette i desto stærkere Grad, jo flere Ele- menter der er i Batteriet, saa at de i Batteriets Poler værende frie Elektriciteter voxe med Elementernes Antal. Forbindes saa Polerne ved en metallisk Ledning, hvori der ogsaa godt kan være indskudt en Elektrolyt, skér der en lignende Ad- skillelse af Elektriciteterne i dens Molekyler, og under Strøm- mens Gang foregaar der uafbrudt saadanne Adskillelser og Foreninger af modsatte Elektriciteter, hvortil i Elektrolyterne kommer Adskillelser af Molekylernes Atomer og Forening af Atomer til nye Molekyler. 81. Elektrisk Belysning. Naar Varmeudviklingen er tilstrækkelig stærk i en elektrisk Ledning, indtræder der en Lysudvikling, og paa denne grunder sig den elektriske Belysning; de Apparater, hvori det elektriske Lys frem- bringes, kaldes elektriske Lamper. Det elektriske Lys er enten Buelys eller Glødelys i henholdsvis Buelamper og Gløde- eller Inkan des cenzlamp er. I Aaret 1813 opdagede Humphrey Davy, at naar man forbinder Polerne paa et stærkt galvanisk Batteri med to Kul- spidser og nærmer disse til en nok saa lille Afstand, vil der ingen Lysudvikling finde Sted, thi Potentialforskjellen vil være for ringe, til at der kan dannes nogen elektrisk Gnist; men bringes Kulspidserne til Berøring, og fjærnes de derefter lidt fra hinanden, vil der opstaa en Lysbue imellem dem med et meget intensivt Lys og en meget stærk Varmeudvikling, saa stærk, at alle Metaller kunne smelte deri. Lyset dannes derved, at Kulspidserne blive hvidglødende, den positive mest, Kulpartikler løsrives og føres fra den ene Spids til den anden, hvorved den ledende Forbindelse vedligeholdes, og Lysbuen forholder sig i det Hele som en metallisk Leder. Den posi-