Lærebog i Magnetisme og Elektricitet
Forfatter: H. O. G. Ellinger
År: 1887
Forlag: C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 117
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Ill
i hvert Molekyle af f. Ex. Zinket den positive Elektricitet
blev tiltrukken, den negative frastødt, og denne frastødte
Elektricitet bandt atter den positive i det følgende Molekyle,
medens den negative blev frastødt o. s. fr., og til Slut var
der følgelig kun fri negativ Elektricitet i Enden af Zinket.
Betragter man derfor et galvanisk Batteri, f. Ex. Voltas Bæger-
apparat, saa vil denne Adskillelse af Molekylernes Elek-
triciteter gaa for sig helt igjennem, baade i Vædskerne og i
Metalpladerne, og dette i desto stærkere Grad, jo flere Ele-
menter der er i Batteriet, saa at de i Batteriets Poler værende
frie Elektriciteter voxe med Elementernes Antal. Forbindes
saa Polerne ved en metallisk Ledning, hvori der ogsaa godt
kan være indskudt en Elektrolyt, skér der en lignende Ad-
skillelse af Elektriciteterne i dens Molekyler, og under Strøm-
mens Gang foregaar der uafbrudt saadanne Adskillelser og
Foreninger af modsatte Elektriciteter, hvortil i Elektrolyterne
kommer Adskillelser af Molekylernes Atomer og Forening af
Atomer til nye Molekyler.
81. Elektrisk Belysning. Naar Varmeudviklingen er
tilstrækkelig stærk i en elektrisk Ledning, indtræder der en
Lysudvikling, og paa denne grunder sig den elektriske
Belysning; de Apparater, hvori det elektriske Lys frem-
bringes, kaldes elektriske Lamper. Det elektriske Lys
er enten Buelys eller Glødelys i henholdsvis Buelamper
og Gløde- eller Inkan des cenzlamp er.
I Aaret 1813 opdagede Humphrey Davy, at naar man
forbinder Polerne paa et stærkt galvanisk Batteri med to Kul-
spidser og nærmer disse til en nok saa lille Afstand, vil der
ingen Lysudvikling finde Sted, thi Potentialforskjellen vil være
for ringe, til at der kan dannes nogen elektrisk Gnist; men
bringes Kulspidserne til Berøring, og fjærnes de derefter lidt
fra hinanden, vil der opstaa en Lysbue imellem dem med et
meget intensivt Lys og en meget stærk Varmeudvikling, saa
stærk, at alle Metaller kunne smelte deri. Lyset dannes
derved, at Kulspidserne blive hvidglødende, den positive mest,
Kulpartikler løsrives og føres fra den ene Spids til den anden,
hvorved den ledende Forbindelse vedligeholdes, og Lysbuen
forholder sig i det Hele som en metallisk Leder. Den posi-