Lærebog i Magnetisme og Elektricitet

op af Kvægsølvet, hvorved Strømmen afbrydes, saa at den igjen retter sig ud og derved berører Kvægsølvet, etc. 87. Da Vindingerne i en Strømspiral kunne betragtes som ligesaa mange parallele Strømpolygoner, kan den i 84 nævnte Indstilling bedre vises ved Hjælp af en saadan Strømspiral eller Solenoide, der anbringes drejelig om en lodret Axe paa det før nævnte Stativ, idet Spiralens Midtlinie er vandret. Ledes Strømmen igjennem Sole- noiden, vil denne stille sig med Midtlinien i den magnetiske Meri- dianplan, Vindingerne altsaa vin- kelrette derpaa, og det med en kjendelig Direktionskraft. Solenoiden har tillige andre Fi? 96- magnetiske Virkninger, idet dens to Ender paavirkes af en Magnets Poler saavelsom af Enderne af en anden Strømspiral paa lig- nende Maade, som Magnetpoler indbyrdes paavirke hinanden. Ledes en Strøm hen over eller under en Solenoide, der kan dreje sig paa den nævnte Maade, vil den efter Ampere’s Lov søge at stille Strømmene i de enkelte Vindinger parallelt med sig; dette stemmer med Ørsteds Forsøg. En Solenoide, der kan dreje sig om en vandret Axe, som er vinkelret paa den magnetiske Meridianplan og gaar igjen- nem dens Tyngdepunkt, vil stille sig med Midtlinien parallel med en Inklinationsnaal; en Strømpolygon, der er bevægelig paa samme Maade, stiller sig med sin Plan vinkelret paa Inklinationsnaalens Retning. Man kan som Følge heraf altid betragte en Strømspiral som en Magnet og omvendt Mag- netismen i en Magnet som en Række elektriske Strømme, der omkredse den i Retninger, der ere bestemte paa vanlig Maade (med højre Haand). Betragtningen af Jordens Mag- Fig. 97. netisme som elektriske Strømme, der omkredse Jorden fra Øst til Vest, er nu iøjnefaldende.