Lærebog i Magnetisme og Elektricitet

136 Man ser altsaa, at der er opstaaet en ny elektromotorisk Kraft e under Magnetens Bevægelse, og denne Kraft virker imod den tilstedeværende; e er alene afhængig af den Virk- ning, som en Strøm af Styrken 1 Ampere har paa Magneten, saa at e er den samme, hvad enten den i Ledningen værende Strøm er stærk eller svag; e maa altsaa ogsaa opstaa, naar der ingen Strøm var i Ledningen, og man paa anden Maade (f. Ex. med Haanden) gav Magneten den samme Bevægelse. Den elektromotoriske Kraft e siges da at være induceret i Ledningen ved Magnetens Bevægelse. 100. Induktionsstrømmenes Fremkomst. Vi kunne i Almindelighed sige, at naar der i Nærheden af en sluttet Ledning foregaar en Forandring med en elektrisk Strøm eller en Magnet, opstaar der en elektrisk Strøm i Ledningen, som varer, saa længe Forandringen tinder Sted; en saadan.elektrisk Strøm kaldes en Induktionsstrøm (Faraday, 1831). Denne vil altid være af den Beskaffenhed, at den mod- arbejder den Forandring, der har fremkaldt den (Lenz’s Lov, 1834). Lad os tænke os to Ledningstraade udspændte parallelt med hinanden i en ringe Afstand, den ene forbunden med Polerne paa et galvanisk Apparat, den anden med en fin Multiplikator; den første kaldes Hovedled- ningen (A/) med Hoved- strømmen , den sidste Naboledningen (/V), hvori Induktionsstrømmen op- staar. Nærmes H og N til hinanden (det er ligegyldigt, hvilken af dem der bevæges), vil Multiplikatornaalens Udslag tilkjendegive en Strøm i N, der varer saa længe, Bevægelsen vedvarer, og hvis Retning er modsat Hovedstrømmens Retning, stemmende med hvad der ovenfor er sagt, idet de to Strømme frastøde hinanden, medens Forandringen, der foregaar, er en Tilnærmelse imellem Led- ningerne. Fjærnes H og N fra hinanden, vil Naalens Ud- Fig. 108.