Lærebog i Magnetisme og Elektricitet
Forfatter: H. O. G. Ellinger
År: 1887
Forlag: C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 117
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
164
Brydningen af elektriske Bølger kan man vise ved
at lade de fra det primære Spejl kommende Bølger træffe den
ene Sideflade af et stort Prisme, med lodret brydende Kant,
af et af de Legemer, som lade Bølgerne trænge igjennem sig,
— Hertz gjorde Forsøg med et Begprisme — ; de af Prismet
udtrædende Bølger opfanges af det sekundære Spejl, og har
man fundet den Stilling for dette, i hvilken Gnisterne komme
tilsyne, saa vil man se, at der har fundet en Retningsforan-
dring Sted; af dennes og af den brydende Vinkels Størrelse
kan man beregne Stoffets Brydningsforhold. Et Legemes op-
tiske Brydningsforhold giver, som det vides fra Lyslæren, et
Maal for Lysets Forplantningshastighed i Legemet, idet denne
sidste er lig Forplantningshastigheden i Luft divideret med
Brydningsforhoklet. Overføres dette nu til de elektriske Sving-
ninger, saa er man altsaa i Stand til ved Hjælp af disses
Brydningsforhold i et Legeme at finde deres Forplantnings-
hastighed i Legemet; denne er som Regel bleven bestemt ad
andre Veje end ved Prismets Hjælp.
Maxwells Theori fordrer, at de elektriske Bølgers Bryd-
ningsforhold i et Legeme er lig Kvadratroden af dettes Di-
elektricitetskonstant; i de Tilfælde, hvor man har bestemt
begge de to Størrelser, der her er Tale om, har denne Lov
ogsaa vist sig at slaa til. Da det er af en særlig Betydning
at undersøge denne Ting for Vandets Vedkommende, fordi
Vand har en Dielektricitetskonstant paa cr. 80 og altsaa
skulde have et Brydningsforhold for de elektriske Bølger, der
er betydelig større end for Lyset, har jeg anstillet Forsøg
med et Vandprisme, d. v. s. et stort, prisnieformet Trækar,
fyldt med destilleret Vand; Prismets brydende Vinkel var 3° 45
og det viste sig, at de elektriske Bølger led en Retnings-
forandring i Prismet, som, naar dette stod i sin Hovedstilling,
var meget nær 30°; af Ligningen a -- (n—l)p, ^aar nian da
Brydningsf’orholdet cr. 9, stemmende med, hvad Theorien kræver.
Endnu staar der dog meget tilbage at faa klaret, saaledes
hele Afsnittet om de konstante elektriske Strømme.