Lærebog i Magnetisme og Elektricitet

I Kviksølvtermometret er Temperaturen angivet ved Forskellen imellem Kviksølvets og Glassets Udvidelse (den første er c. 7 Gange større end den sidste), det man kalder Kviksølvets tilsyneladende Udvidelse. Da Glas ikke udvider sig jævnt, og de forskellige Glassorter ikke paa samme Maade, saa ville Kviksølvtermometre med forskellige Glassorter kunne vise en noget forskellig Temperatur, selv om Fryse- og Kogepunktet ere fuldstændig nøjagtige. Kviksølvtermometret kan kun anvendes, naar Tempera- turen ligger imellem -4- 39 ° og 357 0, thi ved -4- 390 fryser Kviksølvet, og ved 357° ville Kviksølvdampene i Thermo- meterrøret udøve 1 Atmosfæres Tryk, saa at en Opvarmning derudover let vil bringe Thermometret til at springe. Thermometrets Beholder har oftest Kugleformen, men denne er dog ikke ubetinget den bedste. Skal et Thermo- meter være følsomt, d. v. s. hurtig antage Omgivelsernes Tem- peratur, bør Beholderen være lille, men have en stor Overflade; nu er imidlertid Kuglen det af alle Legemer, som for et bestemt Rumfang har den mindste Overflade, og Beholderen gøres derfor ofte aflang eller spiralformet. Medens en lille Beholder gør Thermometret følsomt, saa har den paa den anden Side den Fejl, at Afstanden imellem Fryse- og Kogepunktet bliver forholdsvis lille. 5. Forskellige Inddelinger af Thermometret. Fig. 5. Naar Celsius’s Skala skal anvendes, deler man som ovenfor beskrevet Afstanden imellem Fryse- og Kogepunkt i 100 ligestore Dele, Gra- der, og disse Dele afsættes derpaa op over Kogepunktet og nedenfor Frysepunktet; Gra- derne under Frysepunktet betegnes som negative. Man har imidlertid ogsaa to andre Ska- laer, Réamur’s og Fahrenheit’s. Réamur sætter ligesom Celsius 0 ved Frysepunktet, men 80 ved Kogepunktet, og han deler Af- standen imellem de to Punkter i 80 ligestore Dele. Fahrenheit sætter derimod 32 ved Frysepunktet, 212 ved Kogepunktet, og Afstanden imellem de to Punkter deles i