Lærebog i Magnetisme og Elektricitet

20 Omgivelser ved f. Eks. t° (bedst Dampe af Vand, der koger ved normalt Lufttryk); ved denne Opvarmning til t° vil Luften udvide sig, og Kviksølvet vil synke ned under a, stige over b, men man hælder da mere Kviksølv ned igen- nem det aabne Rør, saa at Kviksølvet atter, naar de t Grader ere naaede, staar ved a i det lukkede Rør; det kan da staa f. Eks. ved c i det aabne Rør, og man aflæser den lodrette Afstand imellem c og a. Luften er altsaa nu underkastet Trykket Hx -f- ht, naar den øjeblikkelige Barometerstand er Hx, og har samme Rumfang, som den havde ved 0 °, naar man bort- ser fra Apparatets Udvidelse; man har altsaa (jfr. 12 (3)) + hx = h) (1 4- at), hvoraf a findes. Vilde man tage Hensyn til Apparatets Udvidelse, maatte Ligningen blive (H. +hl)(l + ßt} = (H-h} d + at). Denne Fremgangsmaade kan kaldes »Metoden med kon- stant Rumfang«, men Apparatet kan ogsaa bruges til en »Me- tode med konstant Tryk«. Kun maa man i saa Tilfælde iforvejen have fundet Rumfanget V af Beholderen og et Rør- stykke, f. Eks. ud til m (Fig. 12), og derfra have Inddelinger nedefter, hvis tilhørende Rumfang v ligeledes vare bestemte forud. Man begynder da paa samme Maade som ovenfor med at afkøle den indesluttede Luft til 00 og Fig 12. iagttage Stillingen a og b af Kviksølvover- fladerne; dersom a befinder sig ved den n’te Delingsstreg, regnet fra m nedefter, saa er Luftmassens Rumfang Vnv og dens Tryk H— h, hvor H og h have samme Betydning som ovenfor. Derpaa opvarmes Beholderen til t °, hvorved Kviksølvet synker i det lukkede og stiger i det aabne Rør; men man aabner saa Hanen M og lader Kviksølvet løbe ud, hvilket sker raskere fra det aabne end fra det lukkede Rør, og man lader det løbe ud, indtil Kviksølvoverfladen i det lukkede Rør atter staar h højere end i det aabne Rør. Luften er saa underkastet det samme Tryk som før, men har et større Rumfang; dersom Kviksølvoverfladen i det