Lærebog i Magnetisme og Elektricitet

uafhængig af Tryk og Temperatur, da Luftarterne forholde sig paa samme Maade overfor Tryk- og Temperaturforandringer. Er en Luftarts relative Vægtfylde e, bestemt i Forhold til den atmosfæriske Luft, saa vil V Kubikcentimeter af denne Luftart ved en Temperatur af t0 og et Tryk af flmm veje O,ooi293 e V H 760(1+ «0 Gram' 18. Overalt hvor man har med nøjagtige Maalinger af Længder, Flader og Volumina at gøre, maa man tage Hensyn til Temperaturen; kun naar alle Maal ere henførte til samme Temperatur — hertil vælges i Reglen 00 — kunne Angivel- serne sammenlignes. — Har man saaledes udmaalt Længden af en Stang og fundet den at være Z, saa maa man foretage en Kor- rektion, hvis Temperaturen ikke er 0°. Vi ville antage, at Måålestokken er inddelt ved 0°; dersom Temperaturen nu var Z° un3ér Maalingen, saa er hver Enhed paa Måålestokken i Virkeligheden 1 -f- ßt Enheder, naar ß er Maalestokkens Ud- videiseskoefficient, og Stangens Længde ved denne Temperatur er“3e'ffor i Virkeligheden l (l-\-ßt); ved 0° vil Stangens / [1 — a) (l> naar Stan- altid udføre^ ved nøjagtige nævnte Formel betyder a da " . Z(1 + ØO Længde altsaa være ;——- = ö 1 4- at gens Udvidelseskoefficient er a. En saadan Korrektion maa Barometermaalinger; i den nys Kviksølvets Udvidelseskoefficient. 19. Naar man lodder eller nitter to Metalstrimler sammen Side om Side, vil den saaledes samlede Strimmel bøje sig ved en Temperaturforandring; opvarmes den, vil det Metal, der udvider sig stærkest, komme yderst (paa den konvexe Side); afkøles den, sker det omvendte. En tyk Glasflaske springer lettere ved Opvarmning end en tynd, thi Varmen gaar forholdsvis langsomt frem i Glas, og da nogle Dele af Glasset paa den Maade udvides stærkere end andre, opstaar der en Spænding i Glasset, som let kan frembringe dets Sprængning. Sidder en Glasprop fast i en Glasflaske, kan man lettere faa den løs, naar man opvarmer Flaskehalsen et Øjeblik; ved