Lærebog i Magnetisme og Elektricitet

23 bragt paa en Slæde, som kan skydes op og ned, hen til en saadan Stilling, at Kviksølvet i den lukkede Gren kommer til at staa ved a. 17. Luftarters Vægtfylde. En Luftarts Vægtfylde varierer med Trykket og Temperaturen; naar man derfor vil sammenligne Luftarters Vægtfylder, maa de reduceres til samme Tryk og Temperatur. Naar Værdien af en Luftarts Vægtfylde «r angivet, og der intet andet er nævnt, underforstaas der altid: ved 0° og et Tryk af 760mm. Lad os antage, at d 0 er Luftartens Vægtfylde ved 00 og et Tryk af 760mm. Forandres nu Trykket til Hmm, medens Temperaturen vedblivende holdes paa 0°, faar Luften en Vægt- fylde dlf bestemt af d, H u , d0H ät“ 76Ö’ altSaa d' ”^60~' Holdes dernæst Trykket vedblivende paa Hmm, og Luft- arten opvarmes til t°, faar den en Vægtfylde (6) , 1 _ dg H °2 760 (1 -W)’ Har man omvendt ved Forsøg fundet en Luftarts Vægt- fylde d2 ved Z/mm’s Tryk og t°, saa findes Vægtfylden ved 0° og Normaltryk at være l . 760 (1 4- at) d0 =d2 -----g------- V Kubikcentimeter af Luftarten ved t° og et Tryk af vejer Vdn H 760 (1 +æt) G Pétit og derefter Regnault o. fl. have den atmosfæriske Luft og en Mængde Regnault fandt for atmosfærisk Luft dQ Dulong og bestemt d 0 for andre Luftarter. 0 001293 (= -—«) under Paris’s Breddegrad. 1 Kubikcentimeter ’ v 773 atm. Luft vejer altsaa under disse Forhold 0,001293 Gram; 1 T . 61,83 c- n . L Kubikfod atm. Luft vejer il =^= c. 8 Kvint. Ofte angives en Luftarts Vægtfylde i Forhold til den at- mosfæriske Lufts eller Brints Vægtfylde ved samme Tryk og samme Temperatur; denne relative Vægtfylde bliver