Lærebog i Magnetisme og Elektricitet

29 Rutherford har indrettet et Maximums- og et Minimums- thermometer, og i Reglen ere begge befæstede til samme Bræt (Fig. 17). Det første er et vandret Kviksølvthermometer (B), i hvilket der udenfor Kviksølvoverfladen ligger en lille Staalnaal; Fig. 17. det sidste et vandret Vinaandsthermometer (O), i hvilket der indenfor Vinaandsoverfladen ligger en lille Glasnaal med smaa Kugler for Enderne. Fra Begyndelsen af rører Indexen i begge Thermometre ved den respektive Overflade; stiger saa Tempera- turen, vil Indexen i Vinaandsthermometret blive liggende, medens Kviksølvet vil skyde sin Index frem foran sig; falder Tem- peraturen, vil Indexen i Kviksølvtermometret blive liggende, medens Vinaandoverfladen vil tage sin Index med tilbage, naar den først er i Berøring med den. De to Naales Stillinger i Thermometerrørene ville altsaa angive henholdsvis højest og lavest Temperatur. Naar Forsøget derpaa skal gentages, maa Naalene først bringes hen i Berøring med deres respektive Overflader, og dette kan ske, naar Thermometrene hældes paa rette Maade. Sidde de begge paa samme Bræt, skulle deres Beholdere vende modsat Vej; løftes da den Ende af Brættet, hvor Vinaandsbeholderen sidder, ville begge Naale glide læn paa deres Plads. Paa vore meteorologiske Stationer anvendes som Maximums- thermometer et Kviksølvthermometer, hvor Naalen er erstattet af en kort Kviksølvstreng, der ved lidt Luft er skilt fra det øvrige Kviksølv. Naar Thermometret opvarmes, vil Kvik- sølvet trykke paa Luften, og dette atter paa Kviksølvstrengen, saa at denne gaar tilvejrs; afkøles Thermometret, vil Strengen blive paa sin Plads, saa at Luften altsaa faar et større Rum at indtage; ved et Par Slag paa Thermometret bringes Strengen atter ned til en bestemt Afstand fra det øvrige Kviksølv.